Birket Lokalhistorisk Arkiv - Portrætter

Forside: Om Arkivet: Nyhedsarkiv Artikler: Gårde: Portrætter: Slægtsforskning: Kontakt

"Ø" Slægterne og Enkedronning Sophies mundkok....

Svend Grønlund portræt | Svend Grønlund 1 | Svend Grønlund 2 | Svend Grønlund 3

Ole

Jensen

1764 - 7.11 1831

Gårdmand på Fejø

Højde 631/4

Gården var på 7 td, 5 skp., 1 fjr. og 0 alp

Se Svend Grønlund 1

Bodil

Michaelsdatter

f. 1773 på Fejø

Død 15.4 1835

Gift den 17.7 1789 i Fejø Kirke

I deres ægteskab var der 10 børn hvoraf nr. 4 var Maren

Bodil Michaelsdatter var ud af den berømte Endemand slægt.

2xTipoldeforældre

Michael

Pedersen

1746 - 11.9 1828

Fejø

Bonde og gårdmand

Vesterby, Fejø

Sørulle 1802:

Født: Fejø

Gift, Ja

Højde: 65 ½

Børn: 1

Hartkorn: 5 tdr. 1 skp.

Fra Toldsted med anmærkning som gårdmand

Anna

Giertsdatter

1744 - 1815

Fejø

Gift 1768 i Fejø Kirke

I deres ægteskab var der 3 piger:

Bodil Michaelsdatter

(f. 1773)

Birtha Michaelsdatter

(f. 1778)

Magretha Michaelsdatter

(f. 1781)

3xTipoldeforældre

Peder

Hansen

1705 - 1766

Gårdmand på Fejø

Til-/kaldenavn:

Løjet

Maren

Pedersdatter

1717 - 20.7 1796

Fejø

Gift den 24.7 1740 i Fejø Kirke

I deres ægteskab var der 2 børn:

Michael Pedersen

((f. 1746)

Bodil Pedersdatter

(f. 1742)

4xTipoldeforældre

Gert

Andersen (1)

1709 - 1770

Færgemand og bonde

Fejø

Se i øvrigt spalten lige herover

Birthe

Hansdatter

1716 - 1767

Gift med kongebrev den 15.11 1740 i Fejø Kirke.

I deres ægteskab var der 2 børn: Anna og Jørgen

(Birthe og Gerts forældre er fætter og kusine - det man i gamle dage kaldte næstsøskendebørn)

4xTipoldeforældre

Hans

Pedersen

1688 - 1758

(født på Askø)

Bomand i Vesterby

Fejø

Hans blev gift anden gang med Birthe Pedersdatter den 1.8 1748 i Fejø Kirke. De fik en datter: Bodil Hansdatter i 1749

Til-/kaldenavn:

Løjet

Bodil

Sørensdatter

1690—1748

Gift 1705 i Fejø Kirke

I deres ægteskab var der 2 børn:

Per Hansen

(f. 1705)

Ane Hansdatter

Datter af bomand Søren Hansen (1650 - 1702) og Anna Rasmusdatter (1660-1742), Fejø

Bedsteforældrene er ukendte

5xTipoldeforældre

Tekstboks: Skiftedokument: Salige Peder Mogensen Løjet (3), bomand på Askø Enken Apelone Jørgensdatter Og deres barn: Hans Pedersen 9 år På enkens vegne sognefogden Ole Jørgensen Kåre. På sønnens vegne den salige mands fader Mogens Hansen Løjet, bomand i Nørreby. Den tilforordnede værge Hans Hansen, som med moderen den samme ejendomsgård bebor Enkens søn Peder Hansen mindreårig. Enkens børn Jeppe Hansen og Maren Hansdatter er kommen i den alder hvor deres arv skal forrentes.-------Anno 1697 Den = 16 Novembr. Er Paa Kongel: Maysts Huus og Ridefogendes ved Nyekiøbings Ambt Sr Casper Ernst Møier. Hans vegne holdet Skifte og Dehling Efter afgangne Sall: Peder Moensen Løget, som boede og døde paa Adskøe. Imellem Hans Efterlatte Hustrue Appolone Jørgens Daatter og deris tilsammen Auflede Søn. Hans Persen. 9 Aar. ofurværrendis paa Enkens vegne hindis self begierdte Lauge værge Sognefogden Olle Jørgensen Kaare, og paa bemelte Søns vegne denne Sahl: Mands Fader Moens Hansen Løget. Boemand paa Fembøe, som tilsiuns verge ved skiftet, Skiftet at forvalte. Birckeskrifueren Anders Laursen paa Fæiøe med 4re Vorderings Mend Nembl. Olle Christoffersen Bøsse, Jens Nielsen, Hans Rasmussen, alle her paa Adskøe, og Hans Persen paa Fembøe, som Boens Midler hafuer vorderet og Er da befunden Registeret og vorderet som følger. Och saasom Dennes Sahl: Mand Hafuer haft for Indførte Hans Stifs Børns Fædrene Arf tillige med Huus de efter deris Sahl. Broder Jørgen Hansens Arfuinger var til falden under værge maael for hvilken Deris arf, som for Indførte Specificerede er de udj de 2 de Ejendombs gaarder som denne Sall aand beboede og Eiede var forsikret huor ded og Endnu Efter dags hos Enken blifuer bestaaende tillige med for Indførte denne Sahl. Mands efter latte Egen Søn. Hans Persens Arfue lod som hand efter hans Sahl: Fader er tilfalden, og ded under den ine till for ordned vergis Hans Hansen Boemand her paa Adskøe. Hans opsiufn og forsuar efter Loven, som med Moderen den samme Eindombs gaarden beboer skal hafue opliufe, at de Indledt udi nogen maader Børnene til skade formindskes eller Forringes, saaledes som hand agter at suare Huad Jeppe Hansen og Maren Hans Datters Arf angaaende eftersom de ere Kommen til dend Alder at deris gods skall for Rendes skall ennnem efter dag Suaris Rendte deraf, mens de under 2de Nembl. Per Hansen og Hans Persen deris Arfue parter Efter som de er umyndige. For blifuer de hos Moderen uden Rendter. Indtil de bliufer deris Møndige Aaringer efter Loven. Hvor Imod Moderen lofuer dennem med Kost Klæder at forsiune som hun for Gud og øfrige vil Ansuare og være bekiendt, saaledis som for Indført og forskriufeet staar. Er dette skifte Slutte for rette og till Ende bragt. Datum stervboeet ut Suppra. hafuende vi Underskrefne. Paa Hr. Huus og Ridefogedes vegne som fulmægtig. Anders Lauridsen. Olle Jørgensen. Uddrag: af Skifteprotokollen. Amtstuen. Det Falsterske Domænegods med Fejø Birk. 1695-1701. fol. 418.b-425.b

Peder

Mogensen (3)

1660-1697

Bomand på Askø

Se skriftet efter Peder Mogensen i spalten til højre….

Appolone

Jørgensdatter

f. 1651 i Våbensted - død på Askø 1724

Gift Askø Kirke den 1681. I deres ægteskab var 1 søn: Hans Pedersen

6xTipoldeforældre

Mogens

Hansen

1631—1700

Bomand

Forældre Ukendte

Karen

Pedersdatter

7xTipoldeforældre

Peder

Olsen (4)

Død i 1695

Bomand i Nørreby

Femø

Peder Olsen var gift to gange, den første var Karen Pedersdatter, hvis mor vi ikke kender navnet på. Anden gang med Maren Hansdatter og de fik tre sønner og en datter.

8xTipoldeforældre

Tekstboks: Peder Olsen Skov (4), bomand i Nørreby. Enken Maren Hansdatter, Den salige mands datter med sin første hustru Karen Pedersdatter, gift med Mogens Hansen her i byen. Børn med enken Maren Hansdatter Boel Pedersdatter, som er gift med Jeppe Olsen her i byen, Anne Pedersdatter 17 år, Daniel Pedersen 9 år, Hans Pedersen 6 år. Enkens selv begærede lovværge Peder Hansen Borre i Sønderby Værger Mogens Hansen for sin hustru Jeppe Olsen for sin hustru. Og på de 3 umyndiges børn deres farbroder Mogens Olsen, bomand her i byen. Mogens Olsen fordrer rentepenge hos den salig mand, som var oppebåret hos Peder Jørgensen, bomand her i byen, som tilhører Jørgen Nielsens datter, som er salig Niels Christensen Locks børn.

Tekstboks: Gert Andersen (1) var færgemand ved færgestædet, Vasen i Vesterby, mellem Fejø og Kragenæs. I 1757 prøvede han at få eneret på færgefarten til og fra begge kyster med en takst af 12 skilling for en båd om sommeren og en mark om vinteren. Ejeren af Juellinge, friherre Jens Juel Vind, gjorde heroverfor gældende, at der altid tidligere havde været en færgemand i Kragenæs, og at hans (Juels) enemærker gik en halv mil. på hver side af Kragenæs by, så ingen uden hans tilladelse kunne havde privilegier der, hvorfor han ønskede fastslået, at færgemanden i Kragenæs har eneret på overfarten til Fejø, og Fejø færgemanden eneret på overfarten til Lolland. Han fik medhold heri, hvorefter denne ordning på ny blev fastslået.

Anders

Giertsen

Begravet

den 13.12 1730

Maren

Hansdatter

1670 - 1727

Gift første gang med Peder Hansen (død 1701) De får 5 børn, deriblandt Birthe Hansdatter der var gift med sognefoged Niels Christensdatter og dermed er slægtskabet dobbelt og hun er både 4 og 5xtipoldemor.

Gift anden gang med Anders Giertsen i 1706 i Fejø Kirke

De får to sønner Peder (f. 1707) Gert Andersen (f. 1709)

Marens forældre kendes ikke….

5xTipoldeforældre

Hans

Jørgensen

Død 1721

Bomand i Vesterby

Fejø

Søn af Bomand Jørgen Hansen og Birthe Hansdatter, Fejø

(Ingen datoer)

Bedsteforældre kende ikke…..

Mette

Olufdatter (2)

Død ca. 1757

Gift 1713 i Fejø Kirke

I deres ægteskab var der 4 børn:

Oluf (1714—1714)

Birthe (1716)

Maren (1716)

Oluf (1721-1731)

Mette blev gift med Albret Larsen efter sin første mands død i 1721, med hvem hun fik 3 børn. Hun blev enke i 1744. Hendes forældre kendes ikke…..

5xTipoldeforældre

Tekstboks: Tingbogen oplyser den 31. Maj 1754 lidt om Anna Nielsdatter. Fredagen den 24 Maj kom Mogens Jørgensens hustru i Vesterby til Præsten og berettede hvorledes hun der ledte efter Småkreaturer, fandt en kone liggende på Marken, som var Mette Olufsdatter (2) (se lige herunder) salig Albret Larsens Enke. og hun måtte tage hende op som et haldødt menneske og hjælpe hende til mig, og da enken kom til mig, var hun ligere død end levende og der var slaget et hul i hendes hoved, hvoraf der såes noget blod i hendes ansigt og på hendes tørklæde. Og da jeg spurgte hende hvoledes hun var bleven så ilde tilredt, svarede hun mig at hendes sal at hendes sallige Søns kone, nuværende Hans Jeppesens hustru, havde slaget hende med et rokkehoved, det havde hun kastet hende i hovedet og sagde så: (Der har du det, gak nu din gamle Mær), efter at hun tilforn havde revet hende håret og slaget hende mod bordet. Hans Jeppesens hustru Anna Nielsdatter, blev hentet til præsten for at blive forhørt, men medhjælperne som skulle hente hende berettede at at hun havde svaret dem således: Præsten har ikke længere til mig, end jeg har til ham; hvilket kunde ikke andet end give ham formodning om at hun i sin samvittighed fandt sig skyldig i at have tilredt den gamle stakkels kone. Præsten havde tidligere formanet Anna Nielsdatter at efterlev det fjerde bud: at ære elske og tjene den gamle kone som sin mands moder, der havde givet hende og hendes søn alt, hvad hun ejede men formaningen havde været frugtesløs. Gud omvende hende at afståe fra det onde. Fejø Præstegård den 30 maj 1754. Jens Vandel. Det blev oplyst, at den gamle Kone havde tilladt sig at klippe en klud af sin Sønnesøns klæder og sy dem på Tjenestedrengens klæder. Hans Jeppesen måtte ophæve Aftægtskontrakten og skriftligt give den gamle kone 20 Rdl. hvert År den 1 maj…...

Giert

Frederiksen

1644 - 1706

Død i Nyk. F.

Birkedommer

på Fejø

Til-/kaldenavn

Endemand

Gert Fredriksen Endemand, blev Birkefoged og Dommer samt Gaardmand paa Fejø i 1677, hvor hans Efterslægt spordes i mangfoldige Aar. Han blev ogsaa Birkedommer for Femø og Askø, da disse Øer i hans Tid blev lagt ind under Fejø Birk; og han døde uskyldig dømt i Fængsel i 1706. Cappelan i Horslunde 1641. Sognepræst på Femø 1645 - 1659

Gierts første kone kendes ikke men hun skulle være død i 1681, idet man ofte i kirkebøgerne ikke indskrev kvindens navn, men skrev således: Fru Giert Frederiksen.

Giert blev gift anden gang med Mette Madsdatter og fik 3 piger….

6xTipoldeforældre

Frederich

Gertsen

f. 1609—1659

Sognepræst på Femø

1645-1659

1641 Kapellan i Horslunde

Tillige uddannet skolelærer

Til-/kaldenavn:

Endemand

Frederik Endemand præst på Femø fra ca. 1629 - 1645. Han var født i 1609 og var først Hører i Slagelse. Han trak sig i 1641 tilbage fra Lærergerning og blev samme Aar Kappelan pro persona i Horslunde.

Else

Gift i 1642

7xTipoldeforældre

Giert

Frederichsen (5)

1575—1609

Mundkok

for Enkedronning

Sophie

Gierts forældre kendes ikke…..

8xTipoldeforældre

Tekstboks: Notat: Enkedronning Sophies mund-kok på Nykøbing Slot om Giert Frederichsen (5) Bortforlening af gården Sørup i Halsted Kloster Len paa Lolland. " 27 Maj 1604. ( Nykøbing, Pinsen). Aab. Brev om at, Enkedronningen til sin Mundkok, Gert Endemand, for den tro Tjeneste, han hidtil har gjort og i Fremtiden vil og skal gøre, har bortforlenet Gaarden Sørup i Halsted Kloster Len paa Lolland med alle Agre, Enge og Græsgange, som fra Arilds Tid har hørt til nævnte Gaard, og som afdøde Catharine Perlestikkerske nu sidst har nydt, paa det Vilkaard, at han kvit og frit uden al Pligt, Tjeneste og Afgift maa nyde og bruge nævnte Sørup Gaard, saa længe han er i hendes Tjeneste. Hun har ogsaa tilladt ham at maatte tage det nødvendige Brændsel fra Skoven, der ligger til denne Gaard - dog uden Skade for Skoven - og naar der er Olden til de af hans Svin, som opfødt paa denne Gaard, Han maa også fiske i den ved Sørup liggende Sø med Vod saa langt ud, som man kan gaa og vade, hvilket paa Dansk hedder: fiske med Gangvod. Enkedronningen vil dessuden give 30 Rdlr. Om Aaret i løn. Han skal til Gengæld herfor være forpligtet til at Gøre Tjeneste ved Hoffet og andre Steder, naar det behøves, og desuden holde Gaarden Sørups Bygninger ulasteligt vedlige. Den nuværende og kommende Lensmand paa Halsted Kloster maa ikke besvære nævnte Gert Endemand udover denne Benaadning." Kilde: Frederik II's Enke Dronning Sophies Kopibøger 1588 - 1617. Udgivet ved Svend Thomsen. Side 361. Bestallingen som MUNDKOK: En Mundkok ansat under Enkedronning Sophie paa Nykøbing Slot, skal paa Forlangende give Møde og blive hos hende og gøre Tjeneste, saa længe hun ønsker det. Han skal anrette al Mad fint og Renligt, ikke uden hendes Tilladelse bespise uvedkommende i Køkkenet eller holde hemmeligt Gilder og Lag der og endnu mindre bortgive Suppe eller anden Spise derfra. Han skal endvidere omgaas sparsommeligt med alt, hvad der bliver betroet ham, det være sig Krydderi, Smør, Kød, Fisk eller andre Viktualier, ikke lade noget gaa unyttigt til Spilde, men med Flid opbevare og nyttigøre, hvad der bliver tilovers, og helt holde sig fra alle Slags Underslæb og Tilegnelser. Bestallingen aflønnes med 50 Rdlr. Aarligt at udbetale fra Enkedronningens Renteri i 2 Terminer, nemlig Mortensdag og Pinse. ENKEDRONNINGERS LIVGEDING Livgeding d. v. s. Enkegods for danske Dronninger. Kronen ejede betydeligt Jordegods paa Lolland-Falster. Desuden Nykøbing By og Slot, dog undtaget de øvrige Købsteder samt Karlebyerne og Krønge Birk, der var henlagt til Underhold til Landsdommeren. Dette er utvivlsomt den vigtigste Aarsag til, at Lolland-Falster - eller rettere Kronegodset her - i Tidens Løb adskellige Gange udlagdes som Livgeding for danske Dronninger. Frederik den andens Enke, den unge Dronning Sophie af Michlenborg, residerede her i næsten 40 Aar fra 1594-1631. Allerede ved hendes Bryllup 1572 bestemtes det , at hun, saafrem hun blev Enke, skulle havde overdraget som Enkegods Lolland-Falster med Nykøbing By og Slot. Dronning Sophie var en overmaade foretagsom Dame, og det er ikke for intet, at man har kaldt hende "Landets største Studeopdrætter". Hvad hun i de Aar, hun sad inde med Livgedinget, blander sig i grænser til det utrolige. Myndig var hun ogsaa og dertil ikke saa lidt paaholdende. Den skulle staa tidligt op, der skulle naa og narre hende - det være sig i Handel som paa anden Vis. Det fik Rigsraadet og Formynderregeringen ved flere Lejligheder at mærke, ikke mindst i de første Aar efter Kongens Død, da der blev foretaget en højst fornøden Ombygning af Nykøbing Slot, inden Dronningen tog Ophold her. De Aar, Dronningen holdt Hof paa Nykøbing Slot, var saa absolut dettes Storhedstid. At denne Tid heller ikke var til Skade for Nykøbing By, forstaar vi, naar vi hører, at hendes Hofstab var paa ikke mindre end ca. 100 Mennesker. For alle disse var hun som en Moder, og det gjaldt lige for Lensmanden til den yngste Page eller Køkkenpige. Til Gengæld taalte hun heller ingen Uorden; alt skulle gaa efter det af hende selv udarbejdede Hofrelement, det havde Bestemmelser om alt muligt mellem Himmel og Jord. Om den daglige Levemaade, paa Slottet bestemmes saaledes , at der ved Dronningens Bord hver Morgen og Aften skulle serveres 12 Retter Mad. Disse Retter sattes ogsaa paa Hofjunkerens Bord sammen med nødtørftigt Øl og Brød. Hofjunkeren havde desuden hver Dag Ret til 3 Potter Rhinskvin, men aftog de dem ikke samme Dag, tilfaldt de Vinkælderen: Hofmesterinden og Jomfruerne matte "nøjes" med henholdsvis 7 og 6 Retter Mad Morgen og Aften, og de havde kun Ret til hver 11/2 Pot Vin daglig. Naar der var Gæster paa Slottet - og det hændte ret ofte - overholdtes Reglementet dog ikke saa strengt. Stilling: Mundkok

Svend Grønlund portræt | Svend Grønlund 1 | Svend Grønlund 2 | Svend Grønlund 3

Tilbage til portrætter

Fejø fæsteregister 1695-96

Sen 12.2 lod sig indskrive Giert Frederiksen birke-foged over Fejø birk for en ¼ part jord af nr. 11 i Østerby på Fejø saa magelagt med Jesper Jørgensen en husmand som havde samme part i fæste og giver ham et vederlag ¼ part af nr. 22 igen hvilken ¼ Giert Frederiksen overdrager sin søn Anders Giertsen