Tekstboks: Tekstboks: Birket Lokalhistorisk Arkiv

Forside:          Om Arkivet:      Nyhedsarkiv                Artikler:         Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt       

Birket Boldklubs Historie

I oktober 1984 blev nogle medlemmer af Birket Bordtennisklub enige om at snakke med Birket Gymnastikforening om at melde et herre serie 5 hold til. En af grundene var at Birket GF lå inde med en tilladelse til at spille fodbold på Birket Stadion, der var for lille efter reglerne. Birket GF var meget positive og man blev enige om at vi skulle melde et hold til LFBUs turnering fra foråret 1985. Holdet fik endda også en tøj sponsor, da Funchs Turistfart trådte velvilligt til. Flemming Funch var holdets træner og første kamp var mod Stokkemarke som fik bank med 6-1. Derefter kørte det derudaf med den ene sejr efter den anden.

 

Samtidig begyndte Kurt Thrane, Kirsten & Mogens Henriksen at træne nogle drenge og piger i alderen 6-10 år. Det vidste sig hurtigt at børnene ville mere end bare træne  -  de ville også spille kamp. Det kunne smedefirmaet Brdr. Pedersen se, så de sponserede nogle flotte trøjer.

 

Herre serie 5 holdet fortsatte de gode takter og selvom de ikke kunne banke B. Velo, endte det alligevel med en sikker anden plads,  der gav direkte oprykning, fordi Velo ikke kunne rykke op.

 

Nu ville både børnene og de voksne have en ”rigtig fodboldafdeling”, så man valgte tre personer til et fodbold udvalg (Jesper Lund, Flemming Funch og Per Knudsen), der skulle udarbejde et forslag til Birket GF, om hvordan samarbejdet skulle fortsætte. Den 22. oktober blev der afholdt møde mellem gymnastikforeningen og fodboldudvalget. Det var et positivt møde, der endte med, at vi havde udkast til de love, der skulle til afstemning på fodboldafdelingens stiftende generalforsamling den 25. oktober 1985. Generalforsamlingen blev afholdt i Signe Stub, hvor Kurt Thrane blev valgt til klubbens første formand. Inden for de første år blev klubbens love ændret flere gange men fra 1988  havde Birket Boldklub løsrevet sig helt fra Birket GF.

 

I de første mange år havde vi kun serie 4 eller 5 og  højest 2 ungdomshold. Men fra omkring midten af 90`erne, hvor vi fik vores berømte togvogn som klubhus,  kom der for alvor gang i klubben. Det hele kulminerede omkring 2000 til 2002, hvor vi havde 9 hold med i turneringen. Siden har vi haft tilbagegang af tilmeldte hold, som i højeste grad skyldes lukningen af Birket Centralskole. I 2004 fik vi den gamle børnehaveklasse som klublokale Fra 2007 til 2009 samarbejde vi med Utterslev, men det stoppede da Utterslev lukkede deres fodboldafdeling og endvidere har vi haft klubsamarbejde med Fejø i 2003 på  Juniorholdet. Klubben har haft 6 formænd Kurt Thrane 1986-1987, Brian Kristoffersen (1988-1990) Flemming Funch (1991 - 2000) Claus G. Hansen (2001 - 2007) Michell Ellehammer (2008 - 2009) og Kasper Ottosen (fra 2010).

 

Klubben har vundet tre LF mesterskaber: I 1993 vandt lilleput drengene med trænerne James Jensen og Rene Øbo Hansen som trænere LFBUs indendørsturnering. I 2001 vandt lilleput pigerne med Ole B. Christiansen som træner vores første udendørs LF mesterskab, efter flere andenpladser. I 2002 vandt vores Herre Serie 3 med træner Hans Åge Madsen finalen mod Guldborgland, der havde vundet den anden herre serie 3 kreds. Klubbens bedste resultat skete i foråret 2008, da vores serie 1 blev nr. 3 med træner Rasmus Hansen….

 

Af arrangementer har vi siden 1992 afholdt Keglespil, Motionsløbet ”De fede må svede” fra 2000, Afslutningsfesten siden 1985, Focus - Cup afviklede vi i perioden 1993 - 2006 og fra omkring 2002 har vi været på Reventlow Markedet på skraldeafdelingen og parkeringen. For tredje gang siden vi fik vores nye togvogn, skal vi i løbet af 2011 have nyt klublokale, denne gang på selve skolen…..

 

Af Per H. Knudsen

 

Flemming Funch har som den eneste været med i bestyrelsen siden starten i 1985. Han var formand i perioden 1991 - 2000 og samtidig også den længst siddende formand…. Siden 2001 har han fungeret som næstformand og kasserer

Claus G. Hansen kom med i bestyrelsen i 1987 og fra 2001 - 2007 var han klubbens fjerde formand. Claus sidder stadig i bestyrelsen….. Claus G. Hansen er også den der har været førsteholdstræner længst nemlig i 7 år i perioden fra 1989 - 2000…...

Michell Ellehammer var formand i to år fra 2008-2009…...

Kasper Ottosen, klubbens nuværende formand siden 2010

Birket Boldklub i 30`erne:

Hvem vidste at der var noget der hed Birket Boldklub i 30`erne. Men ikke desto mindre er det rigtigt. Dengang spillede de fodbold og håndbold på en græsmark i Torrig, nærmere bestemt på ”Agerspris” (Bandholmvej 45). Hvornår klubben blev stiftet ved jeg ikke, men klubben blev indlemmet i Birket Gymnastikforening i 1951. Min farbror Jens Otto Knudsen vandt i begyndelsen af 30`erne et Lolland Falster Mesterskab i fodbold i junior rækken. Billedet længere nede til højre er drengeholdet, der tre i træk vandt Lollandsmesterskabet i håndbold. Min far Knud Aage Knudsen står øverst til højre og i midten står hans bror Ingemann Knudsen. Først i 1978-1979 prøvede gymnastikforeningen at genoplive fodbolden. Et herre hold, med blandt andre Allan & Arne Clausen, Søren Hansen (Mr. Ravnsborg), Allan Plenborg (Sportsredaktør på Folketidende), Claus Knudsen (min bror), Allan Jørgensen, Bill Svendsen og Jan Lund (Jørgen Lunds storebror), spillede i herre serie 4. De var helt suveræne i foråret og førte rækken klart, men da alle mere eller mindre prioriterede håndbolden højere, mistede de interessen i efteråret og derfor sluttede de kun som nr. 3. Der var også tilmeldt 2 ungdomshold. Et drengehold  med bl.a.  Flemming ”Bager” Rasmussen, Jesper Lund, Niels Lund Hansen, og Thomas Møllenbach. Det sidste hold var et juniorhold som, som du kan se længere nede på siden. Men alle disse hold eksisterede kun i 1 til 2 år og så skete der intet før i 1985. Se nogle af holdene fra tidligere tider længere nede på siden.

 

Af Per H. Knudsen

Birket Boldklub fik i midten af 90`erne sin berømte togvogn som klubhus, velvilligt sponsoreret af Kragenæs Kro…..

I 2002 vandt klubben LF mesterskabet ved at vinde Herre serie 3 med en finalesejr over Guldborgland med 7-2 på Holeby Stadion. Her modtager anfører Brian Larsen pokalen……

Læs mere

Den berømte ”Dølle-kamp” i 2002 trak 227 tilskuere til……

Læs mere

   Forside:       Om Arkivet:      Sidste Nyt:        Artikler:    Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt              

Næste

 

Foreninger

 

Birket & Omegns

Borgerforening

Historie

Birket Bordtennisklubs

Historie

 

 

Birket Boldklubs

Historie

Birket Gymnastikforenings

historie

 

 

 

Foreninger

 

Birket & Omegns

Borgerforening

Historie

Birket Bordtennisklubs

Historie

 

 

Birket Boldklubs

Historie

Birket Gymnastikforenings

historie