Birket Lokalhistorisk Arkiv - Præsteslægten Wiinholt

Forside: Om Arkivet: Nyhedsarkiv Artikler: Gårde: Portrætter: Slægtsforskning: Kontakt

Sognepræst

Christian Ditlev

Wiinholt

12.12 1747-26.4 1787

Sognepræst fra 1779-1787

i Birket & Vesterborg

Kapellan i Tirsted fra 1771-1779

Gift i Tirsted Kirke den 25.9 1772

Wiinholt var sognepræst i Birket & Vesterborg, og da Birket hørte under Vesterborg, så boede han på præstegården i Vesterborg. (Birket var anneks til Vesterborg Kirke fra 1687-1914)

Christian Ditlev Wiinholt døde, da Anna var 5 måneder hende med deres 9. barn Christian, kun 39 år gammel.

Anna

Hansen

1743-2.4 1798

I deres ægteskab var der flg. børn:

1) Karen Claudine Wiinholt, f. 1773

Gift med Nicolaus Nissen, Politimester og rådmand i Sønderborg

2) Christian Ditlev Frederich Wiinholt

1774-1775

3) Sara JohanneWiinholt, f. 1775

Husjomfru hos

Landsdommer Tøttrup i Nakskov

4) Claus Edward Wiinholt, f. 1777

Skovridder

5) Hans Jacob Wiinholt, 1779-1779

6) Petra Elisabeth Wiinholt, f. 1781

Gift med Sognepræst i

Christiania, Norge Niels Wulfberg

7) Dorthe Wiinholt, f. 1782

Gift med Carl Ludvig Qvade,

Gabrielsminde, Græshave

8) Hans Wiinholt, f. 1785

Sognepræst i Falslev ved Randers

9) Christian Ditlev Wiinholt, f. 1787

Flyttede til Woodbridge og døde i 1851 i Boston, USA

Gift anden gang i med Sognepræst og senere Biskop Peter Outzen Boisen og de fik en søn:

Boie Friederich Outzen Boisen, f. 1793

Anna Hansen var datter af købmand Hans Hansen (1709-24.8 1781) og Sara NN, Rødby og havde to brødre: Hans Hansen (f. 1740 ligeledes købmand), Peder Hansen (1749-1787 - komsumptionsskriver i Sakskø-bing)

Sognepræst i Vesterborg & Birket fra 1779 og til sin død som 39-årig i 1787, Christian Ditlev Wiinholt var præstesøn fra Horslunde. Han blev gift med Anna Hansen og efter hans død blev hun gift med senere Biskop Peter Outzen Boisen.

Faderen Claus Christiansen Wiinholt, som var sognepræst i Horslunde 1739-1771 stammede fra København. Claus Christiansen Wiinholt blev gift med Karen Schritzmeyer, datter af sognepræst i Errindlev Knud Leonard Schritzmeyer og Anna Birgitte Zimmer (Knud havde i 1703 besvangret en ukendt kvinde og fik kongelig benådning). Annas forældre var sognepræst i Nyk. F. Gregers Hansen Zimmer. Zimmer slægten stammede fra Baden i Tyskland. Knud Leonard Schritzmeyer var søn af Henrik Schritzmeyer (født i Dittmarsken 1631), ifølge Wibergs præstehistorie livlæge for dronning Sophie Amalie på Nykøbing Slot.

Christian Ditlev Wiinholt havde en halvstorebror Christian Frederik Wiinholt (f. 1745) der blev sognepræst i Skallerup og fornemt gift ind i Worm slægten, hvis stamfader var Christian Knudsen Worms (1621-1693). Hans barnebarn Henrik Christian Worm blev adlet i 1757 og fik navnet Wormskiold (se våbenskjold herunder) Christian giftede sig ind i adelsslægten Galskytt, da han ægtede Karen Pedersdatter Galskytt.

Se Roskildehistorie.dk

Vesterborg Præstegård

Se også Danmarks Kirker

af National Museet

Birket Kirke

Vesterborg Kirke

Kalkmaleri fra ca. 1400 i Tirsted Kirke, hvor Anna og Christian Ditlev blev gift i 1772. Kirken er berømt for sine kalkmalerier:

Læs mere

Tekstboks: Om Claus Christiansen Wiinholt I samme kirkebog kan man læse beretningen om Benedicte Margrethe Brockdorff, hvor Claus Christiansen Wiinholt var stueprædikant 1738-1739 for: Benedicte Margrethe Brockdorff, vel nok den rigeste dame i Danmark i det 18. århundrede, er at opfatte som den sidste repræsentant for de mange stolte og virksomme, i deres styrelse af gods og pengesager påfaldende hårdhændede adelsfruer af det holstenske ridderskab i dets storhedstid; som helhed mere imponerende, end menneskelig tiltalende skikkelser. Hendes sønnesøn, statsminister Reventlow, ytrer sig uforbeholdent om hendes umættelige penge griskhed; hun, og ikke hendes mand, skaltede og valtede i huset. Selv styrede han de mange godser med overlegen dygtighed, men også med hård hensynsløshed mod undergivne og blandede sig i alle forvaltningens enkeltheder. Hendes efterladte brevveksling særlig med sagførere og godsforvaltere vidner til overflod om en forbløffende sfrikshed og udpræget mistænksomhed overfor alle mennesker. Medårvågen kløgt kigger hun sine folk i kortene, korter deres salærer og prøver deres regninger, ligesom hun i grove, barske ord og vendinger ideligt påskynder deres arbejde. Hun førte selv daglig opsyn med avlsbygningerne og bar stedse nøglen til kælder og køkken hos sig. Det var også hende, der uden at tage hensyn til, om hendes planer var velsete på højeste steder, søgte at stifte pekuniært og standsmæssigt fordelagtige partier for sine børn, hvorved hun og hendes godlidende ægtefælle gang på gang kom i unåde hos kongen. Bragte hun end sin mand ofte i pinlige situationer ved sin egenrådighed, så at han uforskyldt kom i mindre heldigt omdømme blandt folk, var hun ham tillige en trofast og på sin vis øm hustru. Trodsende kongens forbud indfandt hun sig således 1708 uformodet, af bekymring for sin ægtefælle, i Frederik IV.s lystige selskab i Venedig. Sit beundrings-værdige Mod viste hun under vinterfelttoget i Skåne 1710, da hun ledsagede sin mand og under hans svære sygdom plejede ham med stor opofrelse. Læs mere om slægten: Klik her

Christian Ditlev Wiinholts farfar var brygger Christian Schiønning Clausen Wiinholt (1678-1745) i København og oldefaderen var degn i Års Claus Hansen Wiinholt (1625-1682).

Farfaren Christian Schiønning Clausen Wiinholt blev gift med Elisabeth Pedersdatter Gyrstinge, der var datter af sognepræst Peder Hansen Lollich og Else Globsdatter datter, Gyrstinge ved Sorø.

Slægtens første mand var Hans Wiinholt, om hvem man ikke ved andet end at han var død i 1650 i Randers. Hustruen kendes ikke, men han havde en storebror Hans der var sognepræst i Fjellerup.

Claus Christiansen Wiinholt i Horslunde skrev i kirkebogen for Horslunde i perioden 1747-1813 flere kapitler, således at man kunne tro at det var hans egen personlige kirkebog.

Her er uddrag af hvad han skrev:

Se også National Museet beskrivelse af Horslunde Kirke

Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (24. marts 1628 – 20. februar 1685) var ældste datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anna Eleonore af Hessen-Darmstadt.

I slutningen af 1630'erne blev Sophie Amalie trolovet med prins Frederik, fyrstebiskop af Bremen, senere Frederik 3. Selve brylluppet fandt først sted i 1643 på hendes 15 års fødselsdag. Da den gamle konge, Christian 4., døde, opstod der en magtkamp mellem rigshofmester Corfitz Ulfeldt og hans kone, kongedatteren Leonora Christina, og Frederik 3. og Sophie Amalie. Frederik og Sofie Amalie blev kronet i 1648.

Kong Frederik III & Dronning Sofie Amalie

Henrik Schritzmeyer, født ca. 1631 i Ditmarsken og død 19. juli 1677. Stilling medicus. Henrik blev immatrikuleret (indskrevet) på universitet i Leyden den 9. maj 1661. Læge for Lolland-Falster 15. marts 1665 med bolig i Nykøbing Falster og dagen efter den 16. marts 1665 blev han udnævnt som den første distriktslæge (provinsialmedikus) i Danmark med fast løn, hvor han var til 1672.

Den 29. oktober 1670 blev han udnævnt til enkedronning Sophie Amalies (1628-1685) livlæge (hofmedikus). Dette var han til 23. oktober 1673. Han forlod Nykøbing Falster i 1672 og lod sig indskrive i København den 28. november 1673, hvor han udnævntes til feltmedicus for hæren i Holsten den 10. august 1675.

Henrik Schritzmeyer blev gift med Marie Knudsdatter Bentzen i 1667 i Nykøbing F (datter af borgmester Knud Bentzen og Karen Andersdatter Skytte, datter af livlæge Anders Skytte )

”År 1747 den 16. februar træder jeg i herrens navn i det andet ægteskab med jomfru Karen Schritsmeyer, født i Errindlev præstegård i Lolland den 17. december 1723 af forældre Hr. Knud Schritzmeyer, sognepræst sammesteds og Anne Birgitter Zimmer (datter af sognepræst Gregers Zimmer i Nykøbing Falster, men begge hendes forældre blev i hendes spæde barndom ved døden bortkaldede, måtte hun med de tre søstre, alle små, søge brød og opdragelse hos fremmede og faldt da ved guds forsyn i hendes lod i dette hus hos min salig formand og første hustru, hvor hun bestandig forblev, indtil hun nåede den forstand og alder til at forestå et hus, at jeg, da gud havde bordkaldet min første medhjælp, så mig bedst tjent med hende både til hustru for mig og til moder for mine små børn.

Vores ægteskab, som gud ske tak. Stedse har været ført i kærlighed og fred, og været i mange måder velsignet af Gud til velstand, har heller ikke manglet velsignelse indtil denne dag af børn, da vi deraf ser 3 sønner og to døtre, som alle endnu lever. Gud give os og dem nåde til at leve til hans ære og dø til vor salighed!”……...