|
Rytterskolerne blev bygget over en periode fra 1721—1727 og grundplanen var det samme i alle skolebygningerne: 13,2 meter lang og 7,5 meter bred. Fra gulv til loft var der 2,8 meter. Af rum var der en forstue og selve skolestuen. Desuden var der i skolebygningen et sovekammer, spisekammer og et køkken til læreren, der boede på skolen. Dengang var der kun en lærer og det var kun drengene der gik i skole. |
|
Birket Skoles historie kan skrives så langt tilbage som til midten af 1700 tallet, og historien sluttede den 1. august 2004, da Lolland Kommune lukkede den gamle skole. Første dokument, som fortæller at der var noget der hed Birket Skole var i 1742, hvor skoleholderen hed Jacob Lund. Den første skole lå nærmere Slotsgården.
Med i embedet fulgte retten til at opdyrke den såkaldte ”skole lod”. Det gav mulighed for at holde en ko eller to, en slagtegris og lidt høns som supplement til den beskedne løn. Alle hartkornsbrugere i Birket Sogn var pligtige til at yde naturalier til skolens lærer i form af f.eks. hø og halm, selvfølgelig i forhold til hvor meget jord de havde at dyrke.
Selve staldbygningerne, som hørte til skolen, lå på det tidspunkt tæt op af ”Slotgården”, dog var der så meget plads, at bønderne kunne køre ind med en vogn og stikke hø og halm direkte op på loftet. |
|
Den gamle skole fra 1901 står i dag tom og har sidst huset områdets eneste børnehave. Ravnsborg Kommune åbnede Birket Børnehus i 1993 og var normeret til 20 børnehavebørn. |
|
Her ses en typisk skole fra 1700 tallet. (foto dansk skolemuseum) I forhold til de lerklinede og stråtækte hytter, som var normalt for de fleste landsbyer, var skolebygningerne usædvanlig flotte. Flere steder blev teglstenene efterhånden skiftet ud med stråtag. Teglstenene blev nemlig knust, når drengene kastede sten på taget. |
|
I 1700 tallet var der to slags offentlige skoler i Danmark, nemlig Borgerdydsskolerne og Rytterskolerne. Førstnævnte var for landets rigeste og fandtes kun i byerne. Man var blevet klar over hvor vigtigt det var, at der kom oplysning ud til alle dele af befolkningen. Landet blev delt op i 12 rytterdistrikter og hvert distrikt skulle oprette 20 skoler. Nærmeste rytterdistrikt var på Falster, medens vores område var ejet af de store godser. Halsted Kloster havde mest jord omkring Birket og derfor var det naturligt at de opførte en skole i området. Birket Skole blev oprettet af 1742. Modsat Birket hørte Lindet mere eller mindre under Christianssæde/Pederstrup og i perioden op til 1790 havde Reventlow opført 15 skoler, deriblandt Lindet Skole. Før 1720 var der ikke noget skolesystem i Danmark.
Det var almindeligt, at børnene hjalp med de praktiske ting i skolens landbrug. På jorden blev der først og fremmest dyrket afgrøder, der kunne bruges som foder til lærens dyr.
I 1814 kom så den første egentlige folkeskolelov og i Birket var 1. læreren Christian Smith, som sandsynligvis var ansat allerede i 1805. Dengang var der typisk 2 lærere ansat: en førstelærer (inspektør) og en 2. lærer. Der var undervisningspligt og man havde 2 klasser, hvor børnene gik 3 år i ”den lille klasse” (også kaldet forskolen) og 4 i ”den store klasse”. I folketællingen fra 1834 er Christian Smith stadig lærer på Birket Skole og han optræder også i 1845, men i 1850 står han opført som pensionist. Niels Jacob Mørch er den næste 1. lærer på Birket Skole og menes at have været ansat fra 1847—1866. Indtil 1868 havde tilsynet med skolen været en skole kommission, hvor præsten var formand, men efter at landkommunalloven trådte i kraft den 1.1 1868, hvor sognerådene blev indført, var det nu sognerådet der havde tilsynspligten med skolen. Efter ”Mørch tiden” bliver Lars Jørgensen ansat og han var en ivrig tilhænger af den grundtvigske anskuelse og skoletanker, og modstander af det gammeldags remseri og udenadslære. Desuden var han i besiddelse af en god evne til at vinde børnenes tillid. Det var midt i Estrup tiden og Lærer Jørgensen gik ind i politik og i 1881 blev han folketingsmand i Nakskov kredsen, valgt for venstre. Dette fik dog en brat ende, på grund af en hånlig udtalelse om undervisnings-minister J.F. Scavenius og konseilspræsident Estrup (regerings-chefen), blev han i 1885 suspenderet med halv pension. Det var slemt at miste sit embede. Familien rejste til København, men måtte leve i små kår resten af deres dage. Der var mange herfra der forsøgte at hjælpe ham, men dengang var der jo langt til København og det hele ebbede ud. |
|
Oluf T. Jansen (ansat i 1882) blev nu forfremmet til 1. lærer efter Lærer Jørgensens fyring og blev på posten i 38 år. I løbet af 1890`erne blev der behov for en ny skole og i sognerådet talte man frem og tilbage om at forny skolen. Der var mange børn på skolen og det sled på skolen og der var mange reparationer. Dette resulterede i at man gik i gang med at bygge. I 1901 blev den nye mellemskole opført med fast tag, to klasseværelser og en bolig til både 1. læreren og 2. læreren. Modsat den gamle skole kom den nye skole til at ligge med facaden ud til vejen (Bandholmvej). Medens byggeriet foregik blev skolens elever flyttet til forsamlingshuset.
I lærer Jansen tid var det fru Jansen der stod for landbruget. En gammel elev har engang fortalt til Lokalarkivet: ”Jansen kom hen til mig og min kammerat og sagde: I er sådan et par fornuftige drenge - min kone siger at koen skal til tyr, kan i ikke klare den sag”. Så hjalp vi drenge hinanden med at trække tyren hen på ”Brunshøj, for der stod bytyren altid…”
I 1899 kom der nye skoleregler og Almueskolen, som skolen havde heddet siden den første skolelov i 1814, bliver ændret til Folkeskolen. Birket Skole havde ligesom Lindet 4 klasser fra 1901 til 1954. På landet dengang gik eleverne kun i skole hver anden dag. Skoleåret begyndte i april og ikke som nu i august.
I over firs år var der kun to 1. lærere på skolen, nemlig føromtalte Oluf T. Jansen og Anker M. Olsen. Snedker sønnen fra Fejø havde taget sin læreruddannelse på landets ældste seminarium i Jonstrup ved Ballerup i 1916. Efter et par korte vikarjob i Søllested og Bandholm, blev han i 1918 ansat som 2. lærer i Tune ved Roskilde, og i 1923 blev han så ansat som førstelærer i Birket. Lærer Olsen blev i Birket ud over lærergerningen kendt som kirkesanger og han var desuden med i menighedsrådet i en årrække. I de 40 år han var førstelærer på Birket Skole kom der to skolelove og to store skolebyggerier. Med skoleloven fra 1937, hvor der lægges vægt på mere praktiske fag, blev gymnastik, håndarbejde og sløjd styrket. Det var der ikke så gode muligheder for i den gamle skole fra 1901.
Da der kom endnu en ny skolelov i 1958, havde man allerede bygget den nye centralskole i Birket. Den nye skole havde derfor taget højde for ovenstående fag, hvor en flot gymnastiksal var en pryd for øjet. Samtidig blev 8. skoleår gjort obligatorisk for alle og man vedtager en 3-årig realskoleoverbygning, parallelt med en 8-9 klasse for de praktisk orienterende elever. Med byggeriet i 1954 havde man allerede op til 7. klasse. De ældste elever fra Lindet skole blev flyttet til Birket Centralskole og Frk. Agnes Tofte flyttede med og fik bolig i den gamle bygning fra 1901.
På billedet til højre ses Lærer Hemming Christiansen, der blev ansat i 1955…. fortsættes |
|
Oluf T. Jansen var ansat i Birket Skole fra 1882 - 1923, hvoraf de 38 år var som førstelærer. |
|
Førstelærer L. Jørgensen var ansat på Birket Skole fra 1866—1885, men blev fyret med et halvt års pension, på grund af nogle hånlige udtalelser om Estrup regeringen…... |
|
Anker Marius Olsen (f. 18.4 1895 i Østerby på Fejø) blev ansat den 1.7 1923. Lærer Olsen kunne ligesom sin forgænger være med til at indvie en ny skole, da Birket Centralskole stod færdig i 1954. Lærer Olsen gik på pension i 1963…... |
|
Fru M. Jansen står opført på et sognekort fra omkring 1930 som lærerinde. Kvinder fik mulighed for at uddanne sig til lærerinder i 1860`erne, men først i 1903 fik kvinderne adgang til gymnasierne. Så spørgsmålet om Fru Jansen var uddannet vides ikke, og fakta er også at hun stod for landbruget…... |
|
Frk. Agnes Tofte flyttede med, da de ældste elever fra Lindet skole blev flyttet til Birket Centralskole i 1954 og fik bolig i den gamle skole fra 1901. Herunder ses frk. Tofte i en gymnastiktime. |
|
Af Per Hovmand Knudsen, dec. 2008 |
|
Skoleloven 1903 |
|
Skoleloven 1937 |
|
Birket Skole omkring 1930 |
|
Birket Skole omkring 1910 |
|
Foruden Birket Skole har der været yderligere 3 skoler i Birket Sogn. Den ældste i sognet var Lindet Skole. Den blev lukket i 1959. I 1934 var der 82 børn i Lindet Skole og to klassetrin og to lærere. Derudover har der været Torrig Friskole i en kort periode ´mellem 1900 - 1920 og Magletving Skole…. |
|
I 30`erne voksede børnetallet og på Birket Skole var der i 1934 124 elever…... |
|
Man begyndte allerede sidst i 30`erne at snakke om at bygge ny skole, men på grund anden verdenskrig blev det udsat. Den nye skole stod klar til indvielse den 18.12 1954 med plads til 140-195 elever….. |
|
Lærer Hemming Christiansen spiller violin for sine elever i slutningen af 50`erne. Lærer Christiansen er den førstelærer der kom til at virke i kortest tid: 1963 - 1969. Lærer Christiansen døde under en operation for en svulst i hjernen, kun |
|
Blot 7 år efter opførelsen af Birket Centralskole opførtes den ”røde bygning”, efter et krav fra myndighederne om sikringsrum. Skolelægen fik et rum til de årlige lægeundersøgelser…….. |
|
Med skoleloven i 1937, hvor man skulle styrke faget gymnastik, var det naturligt at bygge en flot gymnastiksal til centralskolen i 1954…. |
|
Skoleloven 1958 |
