|
Af Per Hovmand Knudsen, dec. 2008 |
|
Mange i Birket & omegn kan føre deres slægt tilbage til omkring år 1700, hvor mange var fæstebønder eller fæstehusmænd. Dem der havde gård var fæstebønder under enten Juellinge eller Christianssæde. Halsted Kloster blev fra 1721 til 1922 kaldt for Juellinge. Under Halsted kloster var der tilknyttet en masse mindre herregårde til. Christianssæde var ligeledes en hovedgård (det vil sige en landbrugsejendom, hvortil der er knyttet forskellige privilegier, hvor skattefriheden var størst. I middelalderen blev ejerskabet af en hovedgård knyttet til adel, hvoraf betegnelsen herregård opstod). Under Christianssæde hørte godserne Skelstofte og Pederstrup.
Gårdene blev bedømt i hartkorn. Hartkorn betyder "hårdt korn", altså brødkorn, og angiver jordens bonitet. (er et mål for en jords ydeevne). I den lange periode, hvor al betaling foregik som byttehandel med konkrete vare var det nødvendigt med en fælles "møntfod". Man besluttede sig til at sammenligne alle varer med værdien af det såkaldte "hårde korn" eller hartkorn. Hartkorn måltes i tønder, ikke at forveksle med tønderland. 1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album. Mindste enhed er 1/4 album.
Ved enevældens indførelse i 1660 var staten næsten bankerot, adelen havde mistet al troværdighed i løbet af svenskekrigene, og Frederik den 3. skulle bruge penge. I stedet for at lade skatte inddrivningen ske via adelen, ønskede kongen selv at stå for statens finanser. Jordbunden blev opdelt i seks klasser efter ydeevne, og tabellen (til venstre) viser her, hvor store arealer, der skulle tilsås for, at ejeren kunne beskattes med 1 td. hartkorn. Altså: på den allerringeste jord var ydeevnen så lav, at der kun kunne inddrages 1 td. hartkorn i skat for hver 20, der blev tilsået. Udstykningen i Birket og omegn blev foretaget efter hartkorn, dvs. at deres stykker i reglen skulle give et nogenlunde ensartet udbytte og at de flestes levevilkår var ens…...
|
|
Halsted Kloster (før Juellinge) og Pederstrup Gods (Reventlow) var de to store godser, som ejede det meste i Birket Sogn. Halsted Kloster havde mest omkring Birket og Torrig, mens Lindet og Magletving lå under Pederstrups distrikt. |
|
Bogen udkom i november 2006 og blev en meget stor succes. Den blev solgt i hele Danmark, og oplaget på 2.000 eksemplarer var udsolgt på mindre end to måneder. Museet besluttede derfor at genudgive bogen med et oplag på 1.500 eksemplarer. Den kan købes hos boghandleren og er en oplagt gave under juletræet. Bogen handler om alle de mennesker, fra godsejer til daglejer, der i perioden 1880 - 1960 boede, arbejdede eller færdedes på de mange herregårde, der har sat og stadig sætter så stærkt et præg på den flade, frugtbare ø, Lolland. Pragtfulde fotografier illustrerer levevis, arbejds- og produktionsforhold i en svunden tid. Man kommer ud i alle kroge af Lolland, og der tegnes således et billede af en væsentlig periode ikke blot i Lollands, men for den sags skyld i hele Danmarks historie. |
|
Reventlow Museet i Pederstrup. Avlsgården blev solgt fra i 1938 til Johannes Nielsen. I dag er ejeren hans barnebarn af samme navn…... |
|
Alle gårdene var blevet bedømt fra 1806 til 1826. Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 fik bønderne mulighed for at eje gårdene, men på grund af Napoleuns krigene og landbrugskrisen i 1820`ere frikøbte de fleste sig ikke før efter 1840`erne. De sidste gårde blev først frikøbt omkring 1920. |
|
Jordtype |
Skatteprovenu |
Årlig udsæd |
|
Allerbedste jord |
1 td. hartkorn |
2 tdr. udsæd |
|
God jord |
1 td. hartkorn |
4 tdr. udsæd |
|
Middel jord |
1 td. hartkorn |
6 tdr. udsæd |
|
Skarp jord |
1 td. hartkorn |
9 tdr. udsæd |
|
Ond jord |
1 td. hartkorn |
12 tdr. udsæd |
|
Allerværste jord |
1 td. hartkorn |
16 tdr. udsæd |
|
Uden for kategori |
1 td. hartkorn |
20 tdr. udsæd |