|
Landsbyen Ravnsbys historie
Af Peter Hovmand, tidligere Bakkemosegård i Ravnsby
Ravnsborg borganlæg:
Det er lidt vanskeligt nøjagtigt at fastlægge, hvornår gårdene i Ravnsby er oprettet. Men borgen Ravnsborg er bygget omkring 1335, til forsvar af det sydlige Danmark. Med et sådan borganlæg er der samtidig anlagt en Ladegård, og det menes at den var placeret hvor nu landsbyens gårde er sket i slutningen af 1400-tallet. Derefter er der antagelig oprettet 6 fæstegårde, på ladegårdens jorde. Den første skriftlige omtale er fra 1510, den var da underlagt Engelsborg len, men efter reformationen, hvor Halsted Kloster blev overtaget af kronen, kom Ravnsby ind sammen med det øvrige krongods. Den først kendte fæster på en af gårdene var i 1572 og hans navn var Oluf Ravn.
Der var en opgørelse af landbruget i Ravnsby i 1665, ret efter Svenskekrigen, som hærgede hele landet. Ved den beskrivelse af gårdene i Ravnsby, bliver anført flere af bygningerne er nedbrudt eller afbrændt og meget af jordene er ikke i dyrkning, samt at der kun er tre fæstere tilbage. Efter en optegning i 1686 vises, at nu er jorden igen i dyrkning, dog står der, at der er to fæstere til hver af gårdene, undtagen den ene gård.
Fæstegårdenes jordstykker:
Krongodset Halsted Kloster ejer stadig jordene, men nu mageskifter kongen hele Halsted Kloster med Baron Jens Juel Vind fra Juellinge på Sydsjælland. Det skete i 1719 og nu kom Halsted Kloster til at hedde Baroniet Juellinge. Men der skete ingen forandring med Ravnsby, det var stadig fæstegårde, med hoveripligt og betaling af afgifter. Foruden de 6 gårde, var der også en mølle med en møller der også betalte fæsteafgift. Markerne til de 6 gårde blev drevet i fællesskab, med mange små marker fordelt over hele byjorden. Hver gård havde så op til 87 små jordstykker, hvilket var meget upraktisk. Foruden agerjorden til de enkelte gårde, var der nogle store fællesarealer til høslæt, det var Ravnsby Mose, desuden var der fælles adgang til skoven, der hedder Hestehaven, her kunne hentes brænde til eget brug. I mosen måtte der også graves tørv. Ved landsbyen var der et gadekær, og lige ved siden af det var der en såkaldt Maltkølle. Det var et lille hus, som blev brugt til at lave malt. Denne malt var nødvendig til fremstilling af øl, som alle kvinderne på gårdene selv lavede. Humle skulle også bruges til øllet, denne humle blev også dyrket i haverne. Vi kan stadig se disse humleranker, som om sommeren snor sig op i træerne i et gammelt markskel, og der stadig kan plukkes humlekopper.
Udskiftningen af gårdene:
I 1786 begyndte så udskiftningen af gårdene, med opmåling af hele området, og derefter en fordeling af markerne, så de blev samlet i et stykke til hver gård. Ved denne udskiftning blev der i stedet for de oprindelige 6 gårde lavet jordfordeling til 8 gårde. Således at der blev bygget nye bygninger til 3 gårde. Disse gårde blev bygget nærmere Kragenæs. Bygningerne til den ene af de oprindelige gårde, der lå på række i Ravnsby sammen med de andre, blev nedrevet og antageligt brugt til de udflyttede gårde. Gårdenes areal var af forskellig størrelse afhængig af jordens dyrkningsværdi. Foruden jorden omkring bygningerne fik de også 5 tønderland mosejord i Ravnsby Mose. Disse mosestykker til hver gård var beregnet til høslæt og ligeledes til privat tørveproduktion til opvarmning. Mange år senere blev moserne også brugt i krigsårene til produktion på mere industriel basis. Det kan man i vore dage se ved de store og små søer i moserne, de enkelte moseparter er for det meste frasolgt fra de enkelte gårde, således at en enkelt mand har overtaget hele arealet. Det blev så tilplantet med skov og anvendes nu som jagtområde.
Foruden mosestykkerne som gårdene fik ved udskiftningen, fik flere af gårdene hver et stykke skov i Hestehaven, på ca. 3 tønderland. Det var jo stadig fæstegårde, så godset kunne gøre med gårdene som de ville. Men der var dog indført arvefæste, der betød at en afdød fæsters familie havde forret til at fæste gården, hvis de ønskede det. I forbindelse med den udflytning og opbygning af nye gårde var det også godset som skulle afholde disse udgifter. Da gårdene fik samlet deres jorde ved udskiftningen blev der i de nye skel mellem gårdene plantet pilehegn, ligeledes også mellem de enkelte marker fik disse pilehegn.
Skovparterne blev frataget:
I 1864 skete der en ændring for nogle af gårdene, idet skovparterne blev frataget gårdene fordi godset selv ville drive skoven. Ligeledes blev der frataget stort stykke mark fra matrikel nr. 7. Det var der hvor den store slotsbanke med de gamle ruiner og ligeledes det lave område der ligger foran. Der var så fjernet et stykke af den gamle vold omkring den gamle borgbanke. På det nye stykke jord blev der opført et beboelseshus og staldbygninger. Her blev så ansat en mand til at være skovfoged, og som skulle passe nogle af godsets skove. Han fik mulighed for at holde kreatur– og fårefold på det enkelte areal.
I 1870 begyndte godset at sælge de enkelte gårde til fæsteren på gården. Dette frasalg var afsluttet omkring 1920. Hvis man går en tur i Hestehave Skoven, kan man stadig se de gamle skelvolde, som afgrænsede de enkelte stykker fra den gang hver gård havde sin skovpart.
Ravnsby Mølle:
Møllen der også lå i Ravnsby var bygget oven på en gammel oldtidshøj. Foruden indtægt fra Møllen havde mølleren også 3 tønderland jord. Der blev senere da møllen blev købt til ejendom, oprettet et bageri, som var i drift frem til 1938. Møllen er for længst forsvundet, den brændte ved en storm i 1917.
Husmandsbrug i Ravnsby:
Foruden de fornævnte gårde var der også nogle mindre husmandsbrug i Ravnsby. Der var 6 af disse mindre landbrug med tre tønderland til hver. Disse husmænd havde naturligvis andet arbejde foruden jorden. Ifølge de gamle folketællinger kan man se, at de kunne være fisker– bødker-murer-skrædder-skomager og meget andet. I den nordlige del af Ravnsby har der været mange oldtidshøje, men i vore dage er der nu kun 5 tilbage. Den ene af disse høje ligger på Glentegårds marker. Den har et gravkammer opbygget af meget store sten, med en lav indgangsåbning, hvor man kan komme ind i gravkammeret. Højen blev udgravet i 1826.
Tærskeværket & branden:
Omkring 1900 fik flere af gårdene bygget lader til bygningerne, idet der blev brug for mere plads til blandt andet et højere høstudbytte fra markerne. Der blev så oprettet et tærskeselskab på andelsbasis, således at hver gård på skift om efteråret havde tærskeværket. Til at drive dette tærskeværk havde man en petroleumsmotor, men i 1912 kom der el ledninger til Ravnsby, idet der var oprettet et elværk i Lindet og som leverede strøm til den del af Birket Sogn. Dermed kom der bedre trækkraft, men desværre også mere brandfarligt. Der skete nemlig det at i august 1914, lige før tærskningen skulle begynde på en af gårdene (matrikel nr. 8 Bakkemosegård) skete en kortslutning i laden, der var fyldt med korn. Hele gården brændte ned på meget kort tid og også tærskeværket brændte naturligvis. Slukningen af sådan en brand var dengang næsten umulig. Brandsprøjten var hestetrukken og var stationeret i et hus i Birket. Derefter skulle sprøjten så køres til brandsted for at bekæmpe ilden. Inden den kom frem var alt brændt ned til grunden. Men det hele var brandforsikret, så der blev bygget en ny gård, og ligeledes blev der anskaffet et nyt tærskeværk.
Roebanen blev anlagt:
I 1910 blev der anlagt roebane fra Vesterborg Saftstation ud til Ravnsby, hvor der blev lavet læsseplads på det område der nu er parkeringsplads til Glentehøjen. På den tid da sukkerproduktionen var vejene til Vesterborg i en meget dårlig stand, og vognene til at køre roerne til Saftstationen var små og ikke særlig gode til den transport. Derfor blev der oprettet en roebane til at transportere roerne med. Denne transport var allerede lavet flere andre steder i landsdelen flere år tidligere. Roerne blev så kørt med hestevogne fra de forskellige gårdes marker, hen til læsseplads og læsset i de små banevogne, for derefter at blive afhentet af et lille damplokomotiv, som kørte roe vognene til Vesterborg.
De polske arbejdere:
Da sukkerroedyrkningen blev påbegyndt blev der brug for ekstra arbejdskraft, idet roerne krævede meget håndarbejde, både med ligningen om foråret, men især med roeoptagningen om efteråret. Da det var ikke var muligt at skaffe nok af danske arbejdere, blev der om sommeren indført arbejdere fra Polen. Ved en af gårdene i Ravnsby blev der bygget et par små huse, hvor disse som regel unge piger kunne bo sommeren igennem. Om efteråret når roearbejdet var forbi rejste de hjem til Polen, for derefter at komme tilbage. Denne udenlandske arbejdskraft blev benyttet i ca. 20-30 år, derefter var der dansk arbejdskraft nok til rådighed. De små huse er for længst forsvundet.
Oversigt over gårdene som er beskrevet fra Ravnsby:
Glentegård - Matrikel 1 Ellevehøjgård - Matrikel 2 Klintehøjgård - Matrikel 3 Ravnshøjgård - Matrikel 4 Bjørnseje/Ravnsbygård - Matrikel 5 Slothgård - Matrikel 6 Ladegård - Matrikel 7 Bakkemosegård - Matrikel 8
Disse beskrivelser af gårdene i Ravnsby er flettet sammen med de øvrige fra Birket Sogn, og kommer efterhånden som de bliver færdige til birketarkiv.dk. Se i øvrigt billederne om Ravnsborg Slotsruin: Klik her
Birket Lokalhistorisk Arkiv siger mange tak til Peter Hovmand for det store arbejde med gårdene og sognets historie. Herunder ses kortet som Peter har med i sin beskrivelse af Ravnsby.
Herunder et kort over gårdenes placering i Ravnsby
|
|
Glentegård - matrikel 1 |
|
Ladegård - matrikel 7 |
|
Ellevehøjgård - matrikel 2 |
|
Klintehøjgård - matrikel 3 |
|
Bjørnseje - matrikel 5 |
|
Slothgård - matrikel 6 |
|
Bakkemosegård - matrikel 8 |
|
GÅRDE |
|
Se også
|
|
På denne side af den røde streg er der links til ske-ma over gårde i Birket Sogn |
