|
Peder Hansen Stryhn (8. februar 1832 - 21. januar 1915), gårdejer Fuglsang, blev døbt i Birket Kirke den 8. april 1832 og faddernes navn, stand og opholdsted var: Inger Rasmusdatter, Ravnsbye, Hans Mortensen, Torrig, Hans Plow af Bønnet, Rasmus Nielsen af Hjelmholt, Karen Johanne Knudsdatter af Bønnet. Peder havde 2 brødre: Rasmus og Søren, hvor sidstnævnte var far til skuespilleren Gunnar Stryhn.
Peder Hansen gik i Birket Skole og den 14. april 1846 blev han konfirmeret i Birket Kirke: Konfirmations kundskab og opførsel: G - fortrinlig god.
Peder blev gift med Christiane Rasmine Christiansdatter (5. april 1837, Birket - 27. marts 1877) i Birket Kirke den 6. august 1864 og de fik flg. 5 børn: Maren Katrine Christiane Stryhn (f. 10.6 1865 - 10. marts 1927), Hans Christian Stryhn (11. 12 1866 - 30.6 1937), Rasmus Pedersen Stryhn (27.1 1867 - 1930), Anna Sofie Margrethe Stryhn (f. 24.3 1871) og Poul Harald Peder Stryhn (9.7 1872 - 10.11 1906). Christiane var datter af gårdmand Christian Rasmussen (f. 1798) og Anna Cathrine Poulsdatter (f. 1.12 1805), Hjelmholt. Christiane døde som blot 39-årige og efterlod 5 børn, der endnu ikke var konfirmeret i 1877, og om det var det, der gjorde, at han trak sig tilbage fra posten ved valget i 1880 skal være usagt. Peder Hansen Stryhn var kun 48 år i 1880 hvilket ikke var nogen alder for en sognerådsformand…. Peder giftede sig aldrig igen og i 1898 skrev han Stryhn Sagaen, som ligger til grund for næsten alt hvad vi ved om Stryhn Slægten…. Herunder uddrag af Stryhns Sagaen...
Peders far Hans Sørensen Stryhn var en meget dygtig og håndsnild mand: ”Der var næsten ingen gren af træarbejde, uden at han havde forstand derpå, og han kunne efterlave det til fuldkommenhed”. Peder Stryhn fortæller i Stryhn Sagaen at det var sin fars store fornøjelse, at oplære sine tjenestefolk i at bruge de forskellige slags værktøj, hvor han havde lige så stor ekspertise, som var han en professionel håndværker. Hans Sørensen mente at de lange vinteraftener skulle bruges til nyttige beskæftigelse.
Peder Hansen Stryhn fortæller i sagaen, at husfliden var meget mere almindelige dengang end nu (1898), særligt hos kvinderne, hvor alt uldent og linned, såvel senge- som gangklæder, udover de nødvendige daglige sysler, så var kvindernes plads ved karter og rok. Hans Sørensen Stryhn var kun udenfor Lolland engang, da han under Englandskrigen 1807-1814 blev nød til at køre til København med korn og for at købe købmandsvarer, fordi salt og flere andre dagligdagsvarer ikke var at opdrive på landet. Peders mor var Birthe Sofie Rasmusdatter, født den 22.1 1811 og var datter af Rasmus Pedersen Stryhn og Maren Rasmusdatter. Sofie som hun blev kaldt, gik på Magletving Skole fra sit 7. til 14. år, hvor hun havde den dygtige lærer Claus Brix. Sofie gik ud med meget gode skolekundskaber, særlig blev hun af Brix udmærket for sin fortrinlige sangstemme.
Sofie Stryhn fortalte mange år senere om nogle af sine minder fra skoletiden: ”Navnlig den højtidelighed som der var når der var Eksaminerne i skolen, hvor Biskop Boisen og Excellencen C.D.F. Reventlow altid var til stede, ja denne Bondens Ven og Velgører forsømte ikke en eneste Eksamen på Grevskabets Skoler, da han havde fuld forståelse af, at om Friheden skulde bære Frugter, måtte der oplysning til”. Hans Sørensen Stryhn blev gift første gang den 16. august 1815 med selvejermøller Rasmus Pedersens ældste datter Kirsten. Hun var enke efter Peder Pedersen Stryhn (døde den 10.1 1815), men de fik ingen børn. Kirsten var 17 år ældre end Hans, men havde 7 børn sammen med Peder Pedersen Stryhn.
Kirsten døde den 2. august 1829 efter mange års sygdom og som det er beskrevet i Peder Hansen Stryhns fortælling, så havde Hans megen besvær og betydelige udgifter til læger og medicin. Hans Sørensen Stryhn blev allerede den 29. oktober samme år gift med Birthe Sofie Rasmusdatter. Hans Sørensen Stryhn var en rolig og sagtmodig mand og efter tiden en meget oplyst almuesmand. Han havde trods mangelfuld skoleundervisning, dels ved selvøvelse og dels ved hjælp af og omgang med seminaristerne i Vesterborg (- og som han bevarende et varigt venskab med) og han kunne omsætte sproget til en flydende håndskrift, hvilket var en sjældenhed blandt tidens bønder, som havde svært nok ved at skrive deres eget navn. Efter kommunalreformen den 13. august 1841 blev Hans Sørensen Stryhn valgt til medlem i sogneforstanderskabet og han var med til at vedtage, at der blev opført en bro på Byvejen mellem hans og naboejendommen, der tit stod under vand efter kraftige regnskyl eller ”forårstø”….
Der var 27 års forskel på Sofie og Hans og derfor var det ikke unaturligt, at hun blev alene med tre ukonfirmerede sønner, da han døde som 61-årige. Da var Sofie blot 34 år, og kunne sagtens gifte sig igen, men det gjorde hun ikke. I samråd med sin endnu levende fader Rasmus Pedersen Stryhn vægtede hun af hensyn til sine sønner, at forblive ugift og ofre sig alene for deres opdragelse og fremtid. Det kunne Sofie ”fordi hun var en forstandig og indsigtsfuld kvinde, der havde overblik både ude og inde” og så hentede hun også råd hos sin gamle fader. Sofie Stryhn voksede op i et kærligt og kristent hjem og blev sine forældre en værdig datter. Peder Hansen Stryhn omtaler sin moder således: ”Sofie var en kærlig og opofrende moder for sine sønner, var en omhyggelig og vejledende husmoder for sit tyende, så hun havde altid haft let ved at få ordentlige og flinke tjenestefolk, som gerne var længe i hendes tjeneste”. Der var eksempler på at hun havde haft piger fra de var konfirmeret til over 30 år, hvor de blev gift. ”Hun gjorde da selvfølgelig deres bryllup”.
Det var en glæde for Sofie Stryhn at se alle sine tre sønner med hver deres gård og da alle tre blev gift og fik børn, havde hun dagligt kontakt med sine børn og børnebørn. Skønt noget legemlig trykket af alderen i sine sidste leveår, bevarede hun sine åndelige evner usvækket indtil hendes død. Birthe Sofie Rasmusdatter døde den 7. juni 1892 i sit 82. år, højagtet af alle, som kendte hende, efterladende sig et dyrebart minde hos børn og børnebørn…..
Tidligere sognerådsformand Peder Hansen Stryhn skrev omkring 1898 Stryhn Sagaen, som ligger til grund for meget af det, vi ved om Stryhn Slægten.
Navnet Stryn eller, som det senere blev skrevet, Stryhn stammer som bekendt fra en ø i den sydfynske øgruppe under Svendborg Amt. En af denne ø's Beboere i er nemlig i Slutningen af det syttende eller Begyndelsen al det attende århundrede indvandret her til denne Egn, det nordvestlige Lolland, og efter hvad der er fortalt af de gamle, skal hans Navn have været Rasmus, hvilket er troligt nok, eftersom dette har været et stående Navn i Familien Stryhn.
Rasmus Jensen blev kaldt Skinner og kom til Vesterborg egnen fra Strynø (en ø i Det Sydfynske Øhav) og bosatte sig i Tvede, hvor han fæstede en gård. Man ved om ham at han var gift med Anne Pedersdatter og de fik 4 børn: Peder Rasmussen, født 1691, Kirsten Rasmusdatter, født 1695, Jens Rasmussen, født 1698 og Peder Rasmussen Stryn, født 1699.
Peder Rasmussen Stryn blev fæstegårdmand i Skovhuse ved Vesterborg og han var gift to gange, første gang blev han viet i Utterslev Kirke den 22. januar 1736 med Anne Pedersdatter. De fik 12 børn, hvoraf Peder Pedersen Stryhn var nr. 2. Hans første kone døde i 1760 og han blev derefter gift med Maren Andersdatter den 9. februar 1763 i Vesterborg Kirke. De fik 6 børn i perioden 1773-1772 og nr. 2 var Margarethe (Grethe) Pedersdatter og hun blev gift med Søren Hansen, som dermed fik til/-kaldenavnet Stryhn. Grethe, hvis navn ved dåben var Margarethe, men under vielsen stod der Anne Margrethe, var således halvsøster til Peder Pedersen Stryhn. Livet var hård ved Peder Rasmussen Stryn og hans to koner. Ud af de 18 børn han fik, døde de ti inden de var fyldt 4 år og nr. 7 fra første ægteskab Jens døde som 13-årige. Kun Grethe fra andet ægteskab blev voksen ud af de 6 børn.
Peder Rasmussen Stryns ældste søn Rasmus Pedersen Busk giftede sig til Dalbygården, da han viede Jens Rasmussens enke Anna Andersdatter. Hun var 23 år ældre, da de blev gift i 1755 og de fik ingen børn. Rasmus Pedersen Busk blev enke i 1787 da Anna døde som 75-årige. Rasmus Pedersen Busk efterlod sig en stor formue, og som han indstiftede i et legat: Busk-Stryhn’ske Legat. Broderen Peder Pedersen Stryhn var født i 1741 og var en dygtig og driftig mand, som begyndte på en forfalden gård i Lille Lindet (Matrikel nr. 1) i Birket Sogn. Gården hørte under Godset Pederstrup og da han havde fået sat skik på denne, havde han pådraget sig godsejerens opmærksomhed. Godsejeren var Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow og Danmarks statsminister, som forstod at vurdere folks flid og dygtighed. Derfor fik han overdraget fæstningen af en større gård, som godset ejede i Torrig.
Denne gård havde et areal på 82 tønderland og Peder Pedersen Stryhn købte denne til arvefæste i 1790. Købesum for gård og bygninger, besætning, avl og afgrøder var 938 rdl.1p 8 sk. De store træer i skoven måtte købes særskilt, idet de ikke var inkluderet i handelen. Vurderingen var 1272 rdl 5p 8sk, men han fik rabat, så han betalte 848rdl 3p10sk. Peder Pedersen Stryhn kom dog aldrig til at bo på Stryhnseje, da han havde erhvervet sig endnu en gård: ”Strandagergård” i Bønned. Her boede Peder Pedersen Stryhn sine sidste dage. Stryhnseje blev skilt ad i to dele. Den største del på 64 tønderland med bygningerne blev overdraget til sønnen Rasmus Pedersen Stryhn.
Peder Pedersen Stryhn købte endnu en gård, ”Skrækkengård” i Hjelmholt, matrikel nr. 8, og som var købt på aktion. På denne aktion havde han haft Grev Frijs til Juellinge som konkurrent og denne skal have været meget vred, og da gården blev tilsået af Peder Pedersen Stryhn, skulle Greven have sagt: ”Det skal jeg huske”.
Peder Pedersen Stryhn blev først gift med en gårdmandsdatter fra Store Lindet Ana Tækkemand Jensdatter (1743 - 1793) og med hende fik han to sønner Jens Pedersen Stryhn og Rasmus Pedersen Stryhn og 5 døtre, men Ana døde inden børnene var fuldvoksne og så blev han gift med Kirsten Rasmusdatter den 1. marts 1794 i Birket Kirke. Med hende fik han 7 børn: Peder Pedersen Stryhn overtog Strandagergård i Bønned og Anders Pedersen Stryhn blev gift med enken efter Rasmus Møller, Ladegård i Ravnsby. To døtre var også følgen af dette ægteskab og den ældste datter Kirsten blev gift med gårdmand Knud Knudsen i Vesterborg og den yngste Anne Marie blev gift med gårdmand Hans Pedersen Plov i Bønned.
Efter Peder Pedersen Stryhns død i 1815, giftede hans enke Kirsten Rasmusdatter sig samme år med Hans Sørensen Stryhn fra nabogården. De fik ingen børn og da hun døde i 1828 blev Hans Sørensen Stryhn gift med Rasmus Pedersen Stryhns datter Birthe Sophie Rasmusdatter og de fik som før nævnt 4 børn, hvoraf den yngste var sognerådsformand Peder Hansen Stryhn. Sophiesminde eller Sofiesminde er opkaldt efter Birthe Sophie Rasmusdatter og efter Hans Sørensen Stryhns død, giftede hun sig ikke, men helligede sig flere kulturelle opgaver. Hun lavede bl.a. en forsamligsstue, der blev den egentlige forløber for forsamlingshuset i Birket.
Se også Fuglsang - Sofiesminde Stryhnseje
Herunder Stryhn Slægtens aner
|
|
Peder Hansen Stryhn (1832-1915) var den første sognerådsformand i Birket Sogn, hvor han sad fra 1868 til 1880 og blev efterfulgt af Rasmus Klinke (1880-1912). Peder Hansen Stryhns far Hans Sørensen stammede fra Skovhuse og moderen Birthe Sophie Rasmusdatter var fra Birket. Navnet Stryhn var fra hans moders side, idet hans farfar Søren Hansen først fik navnet, da han blev gift med Magrethe Pedersdatter (- en halvsøster til Peder Pedersen Stryhn og faster til Rasmus Pedersen Stryhn)
I de første mange år blev ingen døbt Stryhn, men brugte det som til/-kaldenavn og Peder Hansen Stryhn er fra den første generation, som blev døbt Stryhn…..
Hvis nogen kender til yderligere oplysninger omkring Peder Hansen Stryhn modtager vi meget gerne til phk@agerspris.dk
|
|
Peder Hansen Stryhns ældste søn Hans Christian Stryhn (1866 - 1837) blev dimitteret fra Døckers Kursus og blev cand. Mag. i historie, latin og fransk med haud illaud (rosværdigt) og arbejdede som skolelærer i København….. |
|
Peder Hansen Stryhns ældste datter Maren blev gift med Carl Bonke og døde den 10. marts 1928 af en hjerneblødning…. Det er denne del af slægten som Palle Skude stammer fra….. |
|
Peder Hansen Stryhn 8.2 1832 - 21.1 1915 Sogneråds-formand 1868-1880 |
|
Christiane Rasmine Christiansen 5.4 1837 - 27.3 1877
Gift den 6.8 1864 i Birket Kirke I deres ægteskab var der 5 børn
|
|
Hans Sørensen 8.4 1784 - 5.6 1845
Fæstegårdmand
Sofiesminde
Til-/kaldenavn Stryhn
|
|
Birthe Sophie Rasmusdatter 22.1 1811 - 7.1 1892 Fæstede fra omkring 1855
Gift den 17.1 1829 i Birket Kirke I deres ægteskab var der tre sønner, hvoraf nr. 2 var Peder.
|
|
Søren Hansen 1755 - 8.1 1831
Fæstegårdmand Skovhuse
Til/-kaldenavn Stryhn Søren Hansen får tilnavnet Stryhn da han bliver gift….
|
|
Magarethe Pedersdatter 1765 - 14.3 1846
Gift den 25.10 1783 i Vesterborg Kirke I deres ægteskab var der 6 sønner og 4 døtre, hvoraf Hans var den ældste
|
|
Maren Rasmusdatter 8.4 1782 - 27.3 1860
Gift den 12.5 1805 i Birket Kirke I deres ægteskab var der 4 børn
|
|
Ane Jensdatter 1743 - 1793
I deres ægteskab var der 5 døtre og to sønner, hvoraf Rasmus Pedersen var nr. 5
|
|
Peder Rasmussen 1699 - 1785 Begravet den 27.5 1785 Fæstegårdmand i Skovhuse
Til/-kaldenavn Stryn
|
|
Ane Pedersdatter Død ca. 1760
Gift i Utterslev Kirke den 22.1 1736
I deres ægteskab var der 12 børn, hvoraf nr. 2 var Peder
|
|
Rasmus Jensen Død 1719
Gårdmand i Tvede
Til/-kaldenavn Skinder |
|
Anne Pedersdatter
I deres ægteskab var der fire børn, hvoraf nr. 2 Peder Rasmussen havde en storebror af samme navn, født 1691.
|
|
Rasmus Pedersen Stryhn (f. 27.1 1867) overtog sin faders gård. Han blev gift den 4. november 1902 med Karen Trine Christiansen. De fik ikke nogen børn, men lige som ham selv var, så adopterede de deres søn Peder Valdemar Stryhn (født Hvid). Rasmus døde i 1930 som 62.-årige…. |
|
Den næstyngste var Anna Sofie Margrethe Stryhn (f. 24.3 1871—30.9 1955) blev gift med Rasmus Kristian Stub, Birket og de fik 3 piger; Asta, Rasmine og Sigrid Stub…. |
|
Peder Hansen Stryhns yngste søn Poul Harald blev uddannet til kontrolassistent og forblev udgift. Han var bestyrer på Brunmosegård fra 1902 og til han døde som blot 34-årige i 1906….. |
|
Slægts Forskning Se også portrætter & gårde
|
|
Kuld Slægten |
|
1755-1831 |
|
1743-1835 |
|
1843-1923 |
|
1926-1981 |
|
1911-1996 |
|
1747-1787 |
|
1622-1686 |
|
1787-2017 |
|
1732-2016
|
|
Tidligere sognerådsformand Peder Hansen Stryhn skrev omkring 1898 Stryhn Sagaen, som ligger til grund for meget af det, vi ved om Stryhn Slægten. Peder Hansen Stryhn er tipoldefar til Palle Skude, Lynbækgården på Spurvevej nr. 4. |
|
Karter til uld |
|
Stryhnseje fra 1971….. |
|
Folketælling fra 1834, hvor det tydeligt kan ses at Birthe Sofie Rasmusdatter kaldte sig selv for Sofie |
|
Strandagergård i Bønnet som Peder Pedersen boede på. Han købte også matrikel nr. 8 Skrækkengård. |
|
Herover det berømte bæger som Stryhn slægten modtog af Reventlow….. |
|
Portræt af Anna Codde» malet af nederlænderen Marten van Heemskerck (1498-1574) i 1529 viser en kvinde, som spinder garn med en hånddreven skotrok. |