Forside:       Om Arkivet:           Nyhedsarkiv     Artikler:        Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt             

Vesterborg Kirke

Peter (Outzen) Boisen (1815-1862) blev gift med Grundtvigs datter Meta (billedet herunder. Han var børnenes og de fattiges præst og holdt i mange år søndagsskole i København.

Meta Grundtvig blev gift med Peder Boisen (1815-1862)

11<  1787-1831 Biskop og Sognepræst Peter Outzen Boisen

 

Født 16.11 1 1762 i Emmerlev. P.O. Boisen,  Peter Outzen Boisen,  død i Vesterborg den 10.5.1831, begravet sammesteds. Forældre: gårdejer, kniplingshandler Boy Hansen (ca. 1724–90) og Geske Marie Outzen (1727–83).

Se hans og hustruen Nanna Nannestads gravsten nederst på siden…

 

Gift første gang med sin forgængers enke Anna Hansen (1743-1798), datter af købmand Hans og Sara NN, Rødby. De fik en søn Boie Friderich Outzen Boisen, f. 1793. Efter Annas død giftede Boisen sig med 11.10.1799 med Anna (Nanna) Nannestad, født 7.5.1775 i Odense, død 11.5.1853 i Vesterborg, Nanna var datter af sognepræst, professor, dr. teol. Nicolaj Nannestad (født i Tronhjem, Norge i 1730 og døde i Odense i 1782) og Mette E. Delgast (1726–1800), datter af urmager i Kolding Hans Jochum Delgast

Gennem sin mor modtog B. indtryk af en stærk kristelig tro. Da hjemmet forarmedes fik han sin uddannelse hos præsten i Tinglev, Ulrik Anton Pedersen, og blev student 1782 fra Kiel. Her tog J. A. Cramer sig varmt af ham og optændte "den varmeste Gavnelyst" i hans sjæl. Af Cramers personlighed og idérigdom blev B. bestemt for livet og følte sig "stedse omsvævet af Cramers Aand".

1786 tog han teologisk embedseksamen på Gottorp og 1787 samme eksamen i Kbh. for at opnå embede i kongeriget. 1787 blev han efter Cramers anbefaling til grev Chr. Ditlev Reventlow (1748–1827) sognepræst for Vesterborg og Birket. Her faldt hans livsgerning i 44 år som præst, seminarieforstander og biskop. Grev Reventlow var en af oplysningstidens store patriarkalske godsejere der tog initiativet til at forbedre bøndernes livsvilkår både socialt og kulturelt, i sidstnævnte henseende fremfor alt gennem skolevæsenet. Takket være de to mænds samarbejde og det forbillede de havde i Ludv. Reventlows (1751–1801) reform på Brahetrolleborg hvor der var åbnet et seminarium 1795 tog skolevæsenet i Vesterborg et stort opsving. Men både de nye skoler og fag forudsatte en forbedret læreruddannelse. Da hverken seminariet på Blågård (1791) eller det på Brahetrolleborg svarede til forventningerne indrettede Boisen et seminarium i sin præstegård 1802, et forbillede til efterfølgelse for mange skoleinteresserede præster. Boisens ideal var at læreren skulle opdrages til at blive en fornuftig bonde blandt bønder. Seminariets arbejdsplan med et treårigt kursus blev stadfæstet 1801. B. ville med sin undervisning påvirke både følelse og forstand. Hans seminarium var en højskole i 1700-tallets stil hvor foredrag med emner fra menneskelivet i fortid og nutid havde førstepladsen. Derfor opponerede han længst muligt mod den indbyrdes undervisning efter den Bell-Lancasterske metode som en åndeløs mekanik (se Abrahamson, Joseph).

Til seminarievirksomheden var han så nært knyttet at han 1805 bad sig fri for bispestolen i Akershus. Til gengæld blev han så biskop i Lolland-Falsters stift med tilladelse til at blive boende i Vesterborg. Som præst forkyndte han med mund og pen en oplyst og gavnelysten kristendom. I hyrdebrevet af 1817 hvortil Fr. Münther havde givet udkastet fik Boisen mildnet nogle af de for seminaristerne krænkende udtryk. Den kosmiske livsførelse der prægede hans optimisme og filantropi reddede ham fra den flove rationalisme og gav ham til forskel fra de fleste oplysningspræster af gennemsnittet mulighed for at forstå det nye århundredes romantiske tolkning af tilværelsen, den der for så mange af hans samtidige kun stod som en tåget og farlig "mystik". Men hans Plan til Forbedring ved den offentlige Gudsdyrkelse, 1806 var en anakronisme. J. G. C. Adler og Chr. Bastholm havde tyve år tidligere gjort lignende forsøg på at stimulere kirkebesøget ved at gøre gudstjenesten "folkelig" i sprog og rørende i emnevalg. Ingen uforståelige orientalske talemåder måtte formørke begreberne. B.s forslag var affattet i samme ånd om end mere plat sentimentalt. Så forskellige mænd som den af Kant påvirkede rationalist H. G. Clausen, den humanistisk følende præst J. P. Mynster og N. F. S. Grundtvig der var i sin romantisk gærende periode på Langeland, aflivede ved deres kritik B.s forslag. Både som skoleleder og præst bidrog B. til at dæmme op mod den kirkefjendtlige og krasse materialisme i 1700-tallets slutning. Fra B.s hånd foreligger både opbyggelige og kateketiske skrifter (Andagtsbog, 1820,Praktisk Religions-Undervisning, 1796 og Kateketik, 1803.) –

Børn: Nanna og Peter Outzen fik 8 børn, deriblandt:

 

Peter (Outzen) Boisen (1815-1862) blev gift med Grundtvigs datter Meta. Han var børnenes og de fattiges præst og holdt i mange år søndagsskole i København.

 

En søn Carl Christian Boisen (27.8.1804–8.2.1866) blev 1826 cand. teol. og 1830 sognepræst for Nebbelunde og Sædinge. Han sluttede sig til den grundtvigske retning og skrev en lille bog herom. Efter to år som præst ved tugthuset på Christianshavn blev han 1844 præst i Vonsbæk ved Haderslev. Fra 1860 var han stiftsprovst og sognepræst ved domkirken i Ribe.

Frederik 'Frits' Engelhardt Boisen, også kaldet Budstikke-Boisen (11. februar 1808 i Vesterborg – 17. september 1882 på Frederiksberg) var en dansk præst og politiker, søn af biskop P.O. Boisen. Boisens blev 1825 student fra Nykøbing, teologisk kandidat 1830. Som lærer i København var han Grundtvigs stadige tilhører i Frederikskirken og stod i nøje forhold til brødrene P. Chr. og Søren Kierkegaard.

Anton Nicolai Boisen, f. 1801 Godsejer af Skaftegård i Vesterborg, gift med Dorthea Conradine Louise Schiern (datter af overkrigskommisær i Schlesvig Bernt Schiern)

Elise Marie Boisen (1806-1839) Gift med Peter Christian Kierkegaard, Biskop i Aalborg

Lars Nannestad Boisen (1803-1875), Sognepræst i Vesterborg & Birket

Se herunder

 

 

12<  1831-1875 Sognepræst Lars Nannested Boisen

L.N. Boisen,  Lars Nannestad Boisen, 8.2.1803-22.4.1875,  Født i Vesterborg, død og  begravet sammesteds.  Til sit 14. år blev Boisen undervist af sin far biskop Peter Outzen Boisen, men 1817 kom han i Nykøbing skole og derfra til universitetet 1819. I København havde han som sine brødre et hjem i stiftsprovst H. G. Clausens hus. 1824 tog han teologisk embedseksamen og kort efter blev han konstituerede adjunkt ved Nykøbing skole. Efteråret 1825 opgav han dette embede for, til dels med offentlig understøttelse, at foretage en studierejse til udlandet. Han opholdt sig omtrent et år i Halle for at studere hebraisk under H. F. Gesenius, syrisk og arabisk under Rödiger. Derpå lagde han vejen om ad Sydtyskland og Schweiz og i vinteren 1826–27 boede han i Bonn for under Freitags vejledning at fordybe sig i studiet af arabisk; samtidig studerede han sanskrit under W. A. Schlegel og Lassen. I Bonn traf han en af lederne i den anglo-katolske bevægelse, den siden så navnkundige E. B. Pusey hvis alvorlige fromhed gjorde dybt indtryk på B. Herefter slog han alle tanker om et professorat af hovedet og ville kun være præst; dog rejste han til Paris og fortsatte sine sanskritstudier hos A. L. Chezys og dyrkede persisk under S. de Sacys. Efter hjemkomsten fik han 1827 magistergraden på en afhandling med emne fra arabisk litteratur.

1829 blev han sognepræst i Assens-Klakring og 1831 af Christian Ditlev Reventlow (1775–1851) kaldet til sin fars eftermand i Vesterborg-Birket hvor han blev til sin død. Præstegerningen var det væsentlige for ham skønt han også siden gjorde sine orientalske studier frugtbringende ved oversættelser fra arabisk (han udgav 1831 en Kortfattet arabisk Grammatik), persisk og sanskrit, og ved en udførlig på omfattende studier grundet fremstilling af Israels historie (I-V, 1847–63). Omkring 1833–34 kom han i personligt forhold til Grundtvig og sluttede sig siden kirkeligt og teologisk (ikke politisk) til ham. Sammen med broderen Carl Christian B. udgav han i flere år Christelig Samler og deltog jævnligt i den kirkelige debat. Boisen var også meget musikalsk og virksom som komponist, bl.a. af salmemelodier, der opnåede en vis popularitet.

Familie:

Forældre: biskop Peter Outzen Boisen (1762–1831) og Anna Nannestad (1775–1853).

 Gift 1. gang 24.6.1829 i Vesterborg med Beate Caroline Petrine Adelaide Schiern, født 21.7.1801 i Slesvig, død 20.4.1839 i Vesterborg, datter af overkrigskommissær Bernt Schiern (1744–1805) og Frederikke Christiane Meier (1766–1817).  Beate døde samme år som deres søn Christian Frederik, 1½ år gammel i 1839. I deres ægteskab var der tre børn mere: Elfride, f. 1832, Anna, f. 1834 og Peter Outzen Nannestad Boisen, f. 1836.

Gift 2. gang 28.1.1842 i Vartov Kirke med Marthe (Mathilde) Frederikke Rutzou, født Ipsen (gift 1. gang 1833 med sognepræst i Assens og Klakring Poul Rutzou, 1799–1838), født 14.4.1810 i Kbh., død 17.1.1886 i København (Johs.), datter  af grosserer Mogens Ibsen (ca. 1776–1842) og Ane Catharina Hansen (ca. 1787–1853). I deres ægteskab var der  to sønner: Christian Boisen og kapellan i Birket Poul Thorvald Benedict Boisen (1845-1920) fra 1877-1880, derefter valgmenigheds præst i Kerteminde, hvor han også dør - Se 1877-1908

Halvbror til Boie Friderich Outzen Boisen (f. 1793) Bror til Frederik Frits Engelhardt Boisen (1808-1882) og Peter Outzen Boisen (1815–62).

 

Se også Præsterækkefølgen

13< 1875-1881 

Sognepræst Johan Georg Rasmus Nielsen

 

Født i 3.6 1816 på Femø, død 1881, døbt på faderens begravelsesdag, sognepræst på Femø af samme navn (1774-1816), der var nr. 20 i præsterækkefølgen på Femø. Johan Georg Rasmus Nielsen, (den første)  var institutbestyrer i København inden han blev kaldet til Femø den 23. juni 1815. Han døde allerede det følgende år. Om Johan Georg Rasmus Nielsen (den anden) siger kaldsbogen: Han blev født på Femø den 3. juni 1816, blev kandidat januar 1842. Missionær ved Frederikshåb på Grønland den 15. marts 1842 og var der i 8 år. I 1850 kom han til København i oktober og blev sognepræst på Femø den 20. september 1851 og var der til 1860, hvor han blev forflyttet til Landet og Ryde Kirker. På Femø er der en mindetavle i hvid marmor over far og søn af samme navn: ”Velsignet Deres Minde I Taknemmelig Erindring”.

 

Johan Georg Rasmus Nielsen blev gift med Justine Cathrine Elisabeth Schwartz (1815-1898) De fik sønnen Ridder af Dannebrog J. C. A. Schwartz-Nielsen, dansk officer og statskonsulent i hesteavl:

Læs mere på Wikipedia

 

 

14< 1882-1888

Sognepræst Frederik Christian Ditlev Olesen

 

6. februar 1824-1888. Søn af birkedommer på Pederstrup Christian Olesen og Marie Dorthea Skov. Frederik Olesen blev gift med Charlotte Marie Seidelin (f. 16.4 1825, døbt i Vor Frue i København) den 8. maj 1858 i Holmens Kirke.

 

Frederik Olesen blev cand.theol. i 1849, og han befinder sig i København indtil 1862, hvor er første og ordineret kateket ved Holmens Kirke. (Kilde: Kalender over den danske søetat 1861 & 1862).   I 1863  bliver han sognepræst i Farstrup og Lundby, Ålborg Amt. I 1875 blev han sognepræst i Føns og Ørslev på Fyn inden han i 1882 kom til Vesterborg og Birket.

 

Charlotte var datter af bogtrykker Andreas Seidelin (1777-1840) og Marie Elisabeth Clausen, 1792-1851). Charlottes farfar var sognepræst Christian Davidsen Seidelin i Vor Frue Kirke og oldefaderen var sognepræst & provst i Gammeltoft David Frederiksen Seidelin.  Charlottes tipoldefar Frederik Seidelin var apoteker i Nykøbing Falster  (broderen Hans blev i 1731 adlet - Se Den Store Danske Encyklopædi) og hans far igen var sognepræst, magister, provst ved Holmens Kirke i Kbh., Hans Hansen Seidelin

 

 

Sognepræst i Birket/Vesterborg og senere biskop på Lolland Falster Peter Outzen Boisen er vel nok Birket og Vesterborgs mest kendte præst. Han var gift  to gange, første gang med sin forgænger Christian Ditlev Clausen Wiinholts enke Anna, født Hansen. Sønnen af samme navn (1815-1862) blev gift med Meta Cathrine Marie Bang Grundtvig, N.F.S. Grundtvigs yndlingsdatter.

Nanna Nannestad

Nanna Nannesteds mor Mette E. Delgast. Der findes en bog om Nannestad slægten, som stam-mede fra Norge

Lars Nannestad Boisens første hustru Beate og sønnen Christian blev begravet i 1839 i Vesterborg Kirke...

Her er begravet Sognepræst i Vesterborg 1882-1888 FREDE-RIK CHRISTIAN DITLEV OLESEN 1824 i Vesterborg død samme sted 1888 og hustru CHARLOTTE MARIE SEIDELIN 1825 - 1886 samt præstens forældre Birkedom-mer paa Pederstrup CHRIS-TIAN OLESEN og hustru MARIE DORTHEA SKOV

REJST AF MENIGHEDS-RÅDET MARTS 1994

For det navnlig i fyrrerne blomstrende Danske Samfund var Peder Boisen (1815-1862) – ikke mindst ved sin sang – i en række år en hovedstøtte, og da den første slesvigske krig så mægtigt greb og løftede sindene, bragte hans levende fædrelandsfølelse ham til at samle og udgive Nye og gamle Viser af og for danske Folk^[3] (1849), der vandt en vid udbredelse og oplevede mange oplag. Også de af ham samlede Bibelske og kirkehistoriske Salmer og Sange for Skole (1853) blev modtaget med bifald.

Frederik ”Frits” Engelhardt Boisen

Den gamle præstebolig før 1910  var Kapellangården som stadig ligger på Kapellanvej (Se nyere foto af gården herunder)

Nanna Nannestads gravsten

3

   Forside:       Om Arkivet:      Sidste Nyt:        Artikler:    Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt