|
Jensine & Erhard |
|
15< 1871-1880 Hjælpepræst & kaldskapellan Poul Thorvald Benedict Boisen 1871-1877 Hjælpepræst og siden kaldskapellan.
f. 29. januar 1845 i Vesterborg, søn af sognepræst Lars Nannestad Boisen, 8.2 1804-22.4 1875 og Marthe ”Mathilde” Frederiksen Ibsen, 14.4 1810-17.1 1886). P. Boisen blev gift den 29. november 1876 i Vartov Kirke med Mary De La Laing, 25.1 1854-29.6 1929 (datter af Robert William De La Laing og Nathalia Petersen, Århus. Robert er født 1815 i Chelterham, England og døde i Frederiksborg i 1886. Han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, hvornår vides ikke, sandsynligvis fordi han var sproglærer ved hoffet, men faldt i unåde omkring kongens tredje brud (til venstre hånd) og blev tvunget til at forlade hoffet) Ifølge Mary De La Laing og Poul Thorvald Benedict Boisens ældste søn Lars Nannestad Boisen, så var Mary aktiv i kvindernes kamp for ligeberettigelse.
Mary og Poul Boisen fik 10 børn:
Elfride Boisen, f. 1878, Agnete Boisen, f. 1879, Lars Nannestad Boisen, f. 1880, Benedict Boisen, 1881-1889, Mogens Boisen, Karen Boisen, 1883-1932, Knud Boisen, d. 1885, Christian Boisen, 1885-1970, Rober De La Laing Boisen, 1887-1971 og Ester Boisen, f. 1892-1949. De to yngste sønner emigrerede til USA og fik en stor efterslægt.
Ifølge folketællingen for Birket 1880, så boede familien på Kapellangården og da var kun de to ældste piger født. Poul Boisen var residerende kapellan i Birket fra 1877-1880, hvorefter han blev valgmenighedspræst i Kerteminde på Fyn. Poul Boisen døde i 1920, 75 år gammel…. |
|
18< 1888-1898 Sognepræst Poul Martin Møller
f. 23. november 1833, død 28. oktober 1898 søn af stiftsprovst, dr.phil. Hans Ulrik Møller, Toreby, og Maria L.H. Sidenius, og barnebarn af biskop Rasmus Nielsen Møller (1763-1842) for Lolland Falster fra 1831 til sin død i 1842. Pouls farbror af samme navn var digteren, filosoffen og professoren (1794-1838). Rasmus Nielsen Møller var gift to gange og begge hans hustruer er begravet i Købelev, hvor han var sognepræst fra 1802-1842, med indskriften ”Hver af dem en digters moder” på hver deres gravsten.
Læs mere om Rasmus Nielsen Møller & Poul Martin Møller (farbror)
gift 22. juni 1860 med sin kusine Henriette Henninga Sidenius, f. 14. april 1837, død 18. marts 1912, datter af pastor Isak Sidenius, Gudbjerg ved Gudme på Fyn, og Cathrine Elisabeth Møller. Indsat som sognepræst i Ulslev Kirke den 18. august 1879 og i 1888 ”forflyttet” til Vesterborg-Birket på Lolland. Pastor Møller var sognepræst for Vesterborg og Birket fra 1888-1999. Poul Martin Møller var kapellan i Hundstrup i 1858, Sognepræst i Ugilt, Hjørring i 1869, Sognepræst i Vester Vandet Kirke, Thisted fra 1872-1879. Poul Martin Møller havde flg. søskende:
1. Nielsine Møller (f. 1835) blev gift med sognepræst Theolilus Barfod, Nykøbing F. 2. Ulrikke Møller (f. 1835) blev gift med kongelig fuldmægtig og født i Rostock, Leonard Carl Sodemann, Nykøbing F., 3. Christiane Møller (f. 1841) gift med George Sodemann, sognepræst Hjortslund ved Ribe og lillebror til Leonard Carl Sodemann. 4. Hans Ludvig Møller (f. 1843), Sognepræst i Durup, Salling, 5. Rasmus Møller (f. 1832), Sognepræst Olsker & Allinge, Bornholm, 6. Bodil Marie Møller (f. 1825) gift med Sognepræst Valdemar Worsøe, Gundslev, Falster, 7. Johanne Dorthea Møller (f. 1828) Gift med Johann Korff, Sognepræst Mørke ved Århus |
|
Hans Ulrik Møller: Student Nykjøbing-F. 1814. Cand.theol. 1819, magister (=dr.phil.) 1825 om "Forudsigelserne hos Esaias kapitel 66" - på latin. Kapellan i Købelev 14/5 1823, sognepræst i Radsted 1832, Torkildstrup, Lolland 1843, Toreby 1855, stiftsprovst Lolland-Falster 1841-52. Ridder af Dannebrog 1847. I Weekend avisen 19/12 1975 står en artikel: "Digternes Præstegaard i Torkilstrup". B. S. Ingemann blev født på gården 28/5 1789, og ud over Hans Ulrik Møller er også Morten Bredsdorff (Møller stamtavle tabel 27) |
|
17< 1882-1891 Kaldskapellan og res. kapellan S. Keiser-Nielsen 1882-1888 kaldskapellan og res. kapellan 1888-1891 Søren Keiser-Nielsen, 27.9.1856-8.2.1926: Sognepræst, minister. Født i Besser, død i København, begravet i Ordrup. Keiser-Nielsen blev student 1876 fra Herlufsholm og cand. teol. 1882, kapellan i Vesterborg og Birket på Lolland, og fra 1883-1888 sognepræst. I 1891 blev han sognepræst i Tågerup og Torslunde ved Rødby. Han drev her selv sin store præstegård og havde ord for at være en dygtig landmand. 1896–1911 var han sognerådsformand, beskæftigede sig i det hele meget med praktiske sager. Som præst og prædikant hørte han til de liberale; han stod Morten Pontoppidan nær og sluttede sig til den kreds af teologer der i ham så en fører. 1902 fik han tilbudt et landstingsmandat, og 1903 lod han sig opstille til folketinget i Nakskov kredsen som venstrereformpartiets kandidat. 1905 sluttede han sig til det radikale venstre og bidrog stærkt til at de radikale på generalforsamling i Nykøbing Dagblad erobrede bladet fra venstrereformpartiet. 1909 valgtes han i Stubbekøbing-kredsen og repræsenterede denne kreds til valget i juli 1920. Som folketingsmand beskæftigede han sig særlig med kirke- og skolespørgsmål og kommunale anliggender. Han var 1909 ordfører for forslaget om rigsretsanklage mod J. C. Christensen og Sigurd Berg og 1909–12 medlem af sit partis hovedbestyrelse. Da det radikale venstre dannede regering 1913, blev K.-N. kultusminister, fra 1916 undervisningsminister, idet kirkelige sager udskiltes i et kirkeministerium hvis chef blev pastor Th. Povlsen. Årsagen til delingen var kirkepolitisk. Pastor N. P. Arboe Rasmussen var blevet udnævnt til sognepræst i Valse på Falster, men stiftets biskop nægtede at give ham kollats. Det truede med en konflikt og en kirkestrid som var ubelejlig for ministeriets politik og Keiser-Nielsen personlig imod. Det blev da overladt til Th. Povlsen at klare Vålsesagen. Som undervisningsminister nedsatte K.-N. den store skolekommission 1919 hvis betænkning 1923 kom til at danne en del af grundlaget for folkeskolelovgivningen i 1930erne, og gennemførte lov om bygningsfredning, lov om lønninger for folkeskolen, lov om statsunderstøttede biblioteker og lov om statsseminarier for kvinder. Som undervisningsminister faldt det i hans lod gennem forhandlinger med det sønderjyske udvalg 1919–20 at forberede den kommende skoleordning i de sønderjyske landsdele, en opgave, han interesserede sig meget for, og til hvis løsning han havde et nøje samarbejde med minister H. P. Hanssen. Keiser-Nielsen gik af som minister 1920 med det øvrige ministerium. Fra 1921 var han medlem af Gentofte kommunalbestyrelse. Han var en dygtig politiker, en munter og vindende personlighed. Han kunne minde om ældre tiders joviale herremænd, var rund af væsen, en åben og djærv natur. Nedstammer fra den fynske adelsslægt Norby. Læs www.fynshistorie.dk
|
|
Poul Thorvald Benedict Boisen var søn af Lars Nannested Boisen.
De to små billeder til højre er Poul Boisen og hustru Mary De La Laing….. |
|
Beretning om Erhard Qvistgaard af sønnen Erhard Jørgen Carl Qvistgaard (yngste søn, f. 1898) Min far, Morten Erhard Basse Qvistgaard, blev født d. 13. august 1864 i kapellanboligen til Hjembæk kirke, hvor hans far var kapellan hos sognepræsten, pastor Basse (herfra fars mellemnavn). Far havde to ældre søskende: Annelise (senere gift Ravn) og Dorothea (senere gift Bjørn). Bedstefar måtte vente længe, før han fik et præstekald, fordi der var. kommet så mange ledige præster efter afståelsen af Sønderjylland i 1864. Han fik dog omsider embedet som sognepræst i Hemmet og Sønder Vium (Vestjylland). Her i Hemmet oplevede far sine første barneår, indtil han skulle i en rigtig skole - han blev derfor sendt til Roskilde Katedralskole, hvor han vistnok kom i pension hos slægtningen, domorganist Hans Mathison-Hansen. De fleste af sine ferier tilbragte far hos onkel Jørgen og tante Lise, der begge var ugifte og boede på slægtsgården Slangerupgård ved Ringsted. Efter studentereksamen i Roskilde kom far til København for at studere teologi. Ved siden af studiet var han levende interesseret i den Q'ske slægts historie. I sine sommerferier 1884-85 tog han derfor en rundrejsebillet, hvor han opsøgte alle (kendte og ukendte) med navnet Q. for at samle oplysninger om deres tilknytning til slægten. Far døde d. 3.-10.-1940 og ligger begravet i familiegravstedet på Assistents kirkegård. Se portrættet på familiens hjemmeside |
|
19< 1891-1897 Kapellan & Sognepræst Erhard Qvistgaard 3.8.1864-3.10.1940 Morten Jacob Erhard Basse Qvistgaard, personalhistoriker og præst, født i Hjembæk, død i København og begravet sammesteds. Qvistgaard blev født i Hjembæk sogn, hvor faderen var kapellan hos pastor Basse, men kom som toårig til Hemmet i Vestjylland, da faderen blev sognepræst der. Efter barneårene her blev han sat i katedralskolen i Roskilde hvor han kom i huset hos domorganist H. Matthison-Hansen, der var gift med en slægtning. Qvistgaard blev student 1882, cand. teol i 1888, samme år kateket i Ribe, 1891 residerende kapellan i Vesterborg og Birket på Lolland og 1897 sognepræst i Rorup og Glim i Københavns amt, hvor han forblev indtil han 1920 af helbredshensyn tog sin afsked og flyttede til København, hvor han blev en daglig gæst på arkiverne. – Allerede i studie tiden blev han slægtshistorisk interesseret og foretog 1884-85 rundrejser til slægtens medlemmer, således at han 1893 i samarbejde med Julius Bidstrup kunne udgive Stamtavle over Slægten Qvistgaard, der 1923 kom i 2. reviderede udgave, efter at han 1915 havde været medstifter af Den Qvistgaardske Slægtsforening. Men hans interesse gik videre, og han blev snart fanget af det fascinerende studium af kulturlivet omkring de danske præster, især i 16- og 1700-tallet, deres indbyrdes slægtsforbindelser samt deres levevilkår. Q.s bidrag herom, som regel byggende på egne kildestudier og ret ofte på lejlighedsfund i arkivalierne, bliver let overset, da de er stykket ud i mindre afhandlinger, hvoraf enkelte kan findes i Personalhistorisk Tidsskrift, men langt de fleste må gennem de bibliografiske opslagsværker opsøges i amtshistoriske årbøger og andre lokalhistoriske publikationer. Disse bidrag spænder fra Series Pastorum i Rorup-Glim Sognekald som blev udgivet af Th. Hauch-Fausbøll i Personalhistoriske Samlinger II, 1908, over mere end 60 artikler hvor det samme emne undertiden behandles i forskellig lokal sammenhæng, til Spredte Optegnelser fra Aaker gamle Kirkebog i Bornholmske Samlinger XXXI, 1947. En kildeudgave af stor interesse er Ulfborg Herreds gejstlige Skifte- og Justitsprotokol. 1685-1767, 1930. – Q. var en enestående ekspert med hensyn til legater og redigerede fra 1902 Legattidende for Danmark. 1899 og 1910 udgav han en samling af danske præsters skrifte- og juleprædikener. Det var naturligt, at han engagerede sig i spørgsmålet om en nyudgave af S. V. Wibergs Almindelig dansk Præstehistorie, og en lang periode koncentrerede han sin stofindsamling herom. 1934 kunne han derfor udgive Præstehustruer, der helt eller delvis mangler i Wibergs Præstehistorie med oplysninger om ca. 3000 kvinder. Den besynderlige titel og upraktiske ordningssystem blev hårdt angrebet af Bjørn Kornerup i Personalhistorisk Tidsskrift 10.r. II, 1935, hvilket dog ikke forhindrede Q. i at udsende et tillæg 1936, i hvis forord han stilfærdigt forsvarer sit arbejde. – Efter Q.s død kom hans håndeksemplar af såvel Wibergs præstehistorie som hans egne tillæg med mange tilføjelser til Rigsarkivet, hvor de er blevet udnyttet af bl.a. Aage Dahl, hvis egen 84-bind store præstehistorie ligeledes findes her. Qvistgaards samlinger i øvrigt kom til Det Kongelige Bibliotek. Morten Erhard Basse Qvistgaard var søn af sognepræst Jens Peter Ørslev Qvistgaard, Hemmet (1821-1881) og Anna Margrethe Wulff (f. på St. Croix) Erhard, som var hans kaldenavn, blev gift med Jensine Marie Wilhelm, f. 28.4 1862 i København. De fik 5 børn inkl. den yngste søn Erhard Jørgen Carl Qvistgaard (f. 1891), der har lavet portrættet i venstre kolonne. Han blev orlogskaptajn.
|
|
Johan Anton Wilhelm Qvistgaard (f. 1895) var nr. 5 og han emigrerede til USA, hvor han blev gift med Leila Cannon (døde den 6. marts 1978 i Mill Valley, Californien. Nr. 1 Anna Margrethe Qvistgaard (1890-1919) blev gift med Jørgen Emil Tuxen, hvis far var sognepræst i Vinkel Carl Elias Holger Tuxen….. |
|
20< 1897-1908 Kapellan Jens Sophus Therchilsen - født 4. december 1866 i Randers, død i København i 1936. Søn af grosserer i København tidligere tobaksfabrikant i Randers Andreas Therchilsen og Jensin Sophia Schjerbeck. Jens Sophus Therchilsen havde en storebror Alfred Therchilsen, der var sognepræst i Odense (f. 1865). Også bror til salmebogsfabrikant Niels Marius Therchilsen, Randers. Therchilsen tog studentereksamen i Maribo i 1884 og derefter på Københavns Universitet, hvor han blev færdig som cand.theol. i 1887. Efter sin eksamen rejste han til Tyskland og opholdt sig i længere tid i Karlsbad for at overvinde en nervesvækkelse. Ordineret kat. I Vor Frelser Kirke i København den 12.9 1891, og i 1892 blev han privat ordineret medhjælper hos slotspræst A. S. Poulsen. Han blev ordineret til kapellan den 7. maj 1897. Therchilsen begyndte at afhænde den hidtilværende præstebolig (på Kapellanvej) i Store Lindet, for at få en ny opført i nærhed af kirken. Dette arbejde er senest begyndt i 1903 og da Jens Sophus Therchilsen fik et præsteembede i Torkilstrup-Lillebrænde i 1908 og da var der stadig ikke lagt en eneste sten til den nye præstegård. Se hele beretningen af provst Bjarne A. Madsen: ”Hvad præstegården gemmer” Therchilsen blev gift med sin storebror Niels Marius Therchilsens datter Ingrid Marie Therchilsen den 17. august 1900 i Frederiksberg Kirke og benævnes som en levende og god prædikant, og han øgede kirkegangen i Birket. Therchilsen var meget musikalsk, og der findes gamle billeder af ham, hvor han er med i en strygergruppe, som fandtes i sognet på den tid. Om vinteren dyrkede han klassisk musik og litteratur, hvor han fandt stof til de velbesøgte ungdomsmøder i den gamle præstegårdssal. Om hans prædikener sagde en af hans organister og en kirkesanger: At de ikke - skønt de havde siddet under hans prædikestol i 25 år - havde fundet gentagelser fra år til år. Der var altid noget nyt og tankevækkende hver søndag. Han var ligesom i Birket højt værdsat og stoppede i Torkilstrup i 1931. Han var da også provst i Falsters Nørre Provsti udnævnt i 1920. Efter Torkilstrup flyttede han til København, og da han døde i 1936 rejste menighedsrådet for Torkilstrup til København for bære deres gamle præst i graven - en rejse, der var dengang, var meget besværlig ( - ingen Storstrømsbro). |
|
Farbror Poul Martin Møller, digter, filosof, og farfar (t.h.) biskop Rasmus Nielsen Møller for LF….. |
|
Pastor Møllers lillesøster Ulrikke og hendes mand Leonard Carl Sodemann. |
|
Nielsine Møller og sognepræst Theolilus Barfod, Nykøbing Falster….. |
|
16< 1880-1882 Kaldskapellan F.V.H. Hansen |
|
Hans Ulrik Møller |
|
Keiser-Nielsen, C. Th. Zahle og Erik Scavenius ved Marmorkirken |
|
Regeringen Zahle 1916-20 |
|
Keiser-Nielsens forældre: lærer, sidst i Ulsø, Søren Keiser-Nielsen (1829–1907, gift 2. gang 1861 med Lina Augusta Blume, 1838–67. Gift første gang med Vilhelmine Kolbye, Merløse. Gift 3. gang 1869 med Grethe Kristine Heilmann, 1840–1919) Navneforandring 21.6.1909. |
|
Kapellan Poul Thorvald Benedict Boisen var ud af præsteslægten Outzen Boisen. Hans far var sognepræst Lars Nannestad Boisen og farfar var biskop Peter Outzen Boisen
|
|
Sognepræst Paul Martin Møller nåede at være kapellan 1 sted og sognepræst 3 steder inden han i 1888 kom til Vesterborg & Birket - Herunder hans gravsten i Vesterborg….. |
|
Erhard Jørgen Carl |
|
Pastor Qvistgaard var i Birket/Vesterborg fra 1891 til 1897, hvor han flyttede med sin kone Jensine til Rorup og Glim i København. han var sognepræst deri 23 år. Qvistgaard og Jensine fik 5 børn... |
|
Henriette Henniga Sidenius (1837-1912) pastor Møllers kusine og hustru. Herunder deres gravsten i Vesterborg Kirke….. |
|
Forsiden på Birket Kirkenyt forår 1987: Når det regner på præsten….. Drypper det på degnen. Billedet er fra omkring århundredeskiftet af Therchilsen (t.v.) og lærer Harald Olsen, Lindet Skole ved trappen foran præstegården på Kapellan-vej…. |
|
4 |
