|
Edel Christoffersens forældre Agnes Oline Ingersen (f. 1895 på Bavnehøjgård i Birket - d. 1959, 63 år gammel) og Sofus Jensen (f. 1903 i Vinding, Skanderborg Amt - d. 1969, 65 år gammel) blev gift i 10. april 1927. Sofus Jensen havde købt Torrig Gården i 1926.
Edel Kathrine Jensen blev født i 2.8 1933, tre år efter sin søster Elsa, som desværre døde i en hesteulykke 15 år gammel.
Barndommen var glad og lykkelig indtil søsterens død, som forældrene selvfølgelig blev meget ulykkelige over. I tiden inden huskede Edel at hendes fader ofte legede med døtrene. Forældrene blev selvfølgelig meget sørgmodige over tabet af datteren.
Skolegangen startede i Birket, her gik hun i 3-4 år, derefter skiftede hun til Horslunde Real skole. Edel tog realeksamen, efterfølgende ville hun som ung pige gerne til England, men hendes far modsatte sig kraftigt, han havde mistet et barn og ville ikke risikere noget, hvilket Edel fortrød i mange år at hun ikke var kommet derover.
I stedet kom hun ud at tjene, blandt på Mørup gods, senere på Rosenfeldt. Hun tjente på de store gårde og på Rosenfeldt blev grundstenen til hendes senere stilling på Nordgården lagt.
Hun tog på Askov Højskole og her mødte hun sin senere mand Gunnar Christoffersen. De blev gift og fik en stilling som bestyrer par på Roevangsgården ved Næstved. Medens de var der, blev kronprinsesse Margrethe 18 år fik hun ”Nordgården” ved Ringsted i fødselsdagsgave af De Forenede Danske Landboforeninger. De søgte stillingen og fik den - ”Edel havde gjort et godt forarbejde”.
I tiden på Nordgården blev familien øget med fire børn og det var en god tid, med folk på gården og tit med besøg af kronprinsesse Margrethe og ind imellem også det gamle kongepar. Der var også tit besøg fra udlandet og i forbindelse med landbrugs ministerbesøg fra andre lande blev bedriften ofte vist frem.
Da kronprinsessen mødte Henrik, blev besøgene færre og færre. Det endte med at gården blev solgt til Carlsberg.
De var inviteret med til brylluppet, med plads på balkonen, men det var ikke noget Edel fortalte vidt og bredt om for hun foretrak at leve uden for den store virak.
Familien flyttede til Gyrstinge ved Ringsted, på en mindre gård, tiderne blev lidt strammere.
Edel begyndte på skrivekurser, og interessen for slægtsforskning blev vagt, samtidig med startede de til folkedans, en hobby som hun dyrkede hele livet. Hun har mange gange været til landsstævne, og glædede sig til når der var legestue hos de lokale folkedansere.
Slægtningsforskningen var en stor hobby og der blev brugt mange timer på rigsarkivet og efter hun var flyttet til Lolland overnattede hun som oftest hos familien ved Stenlille. Edel nød dagene i selskab med gamle kirkebøger, og familien nød hendes selskab om aftenen, som oftest tog hun turen derop op cykel.
I Ringsted blev der dannet en forening som ville starte et landbrugsmuseum, her var hun med fra den spæde start. Det var også tiden hvor tjansen som hjemmegående blev skiftet ud med udearbejde, hun fik fast job på flere serveringssteder, hun var vellidt både hos kolleger og kunder, det gav mange glade stunder.
Da Edel overtog Bavnehøjgård i 1982 efter sin morbror Alfred Ingersen (1897-1982) var det et naturligt tidspunkt til at blive skilt på, uden den store dramatik, samtidig var børnene flyttet hjemme fra.
Hun engagerede sig hurtigt i det lokale liv, blev medlem af de lokale folkedansere, det var en anden tid, med to købmænd, en bager, sparekasse, elektriker VVS’er osv. i Birket.
Fødslen af arkivet som kom til at fylde rigtigt meget i årene fremover. Edel havde et arbejde på skolen som morgendame, hvor hun havde Birkets svar på en fritidsordning for de børn som kom tidligt til skolen. Her var Vagn Erik Jørgensen skoleinspektør, han vidste at der var oprettet arkiv på Femø samt et i Horslunde, et arkiv som senere endte i Vesterborg. Samtidig vidste han at Edel havde forstand på slægtsforskning samtidig med hendes engagement i landbrugsmuseet i Ringsted. Han gik og stak til hende om ikke det var noget at starte et nyt arkiv op.
Efter et arrangement i borgerforeningen blev Edel spurgt af Vagn Erik og daværende Borgmester Ejnar Rod, om hun ikke ville starte et arkiv op. Som alle ved endte det med at Edel var arkivleder i over 22 år, i starten var det i et hjørne af skolebiblioteket, senere i egne lokaler i Birkelunden.
I opstarts årene var det med stor hjælp fra Bjarne Lund Hansen, han havde et stort netværk i lokalområdet, han kunne skaffe meget materiale, senere har der været en stor række hjælpere, som jeg ved at hun var meget taknemlig over. Bjarne Lund begyndte allerede i 60`erne at indsamle historiske ting fra Birket.
I starten var der ikke så meget materiale, men Edel bragte selv en del med fra slægtsgården. Hun var flittig til at tage rundt og interviewe ældre borgere, som kunne fortælle om dengang, hvor der var liv på gårdene, mejeriet og alle de andre steder hvor der havde været leben. Der blev brugt utroligt meget tid på arkivet, blandt andet med forespørgsler fra folk hvis bedsteforældre var emigreret for mange år siden, som søgte efter deres aner.
Der blev brugt mange glade timer på arkivet, Edel havde gerne fortsat noget længere, men arkivet skulle flyttes til den gamle skole, hun pakkede det ned, over 6000 billeder var blevet katalogiseret, 90 flyttekasser var fyldt med arkivalier. Edels enorme viden skulle videre. Birketlunden står stadig som en skamstøtte over en fremtid der lader vente på sig.
Hun havde haft en forkærlighed for det der skete ”engang” som frivillig på Reventlow museet Pederstrup, som sæsonarbejder ved Frilandsmuseet i Maribo, men ikke mindst så brugte hun gerne en uge om sommeren som amatør arkæolog, som oftest i et lille telt, i regnvejr og gummistøvler, hjalp hun de ”rigtige” arkæologer med igangværende udgravninger, hun skulle ikke være en fin dame.
Den viden hun fik delte hun gerne ud af, gennem adskillige år havde hun sin månedlige klumme i lokale ugeavis.
Hendes syn var ikke godt nok til at køre bil, derfor startede hun med at cykle, det greb om sig, ligesom med så meget andet gik hun op i det med liv og sjæl, derfor var hun med til at starte Trim op i Maribo, senere skiftede hun til Nakskov Cykelklub. Edel sagde at hun måske var den ældste, men ikke langsomste og i mange år var hun et kendt syn på vejene mellem Maribo, Birket og Nakskov. Hun nåede at cykle Lolland Rundt og Tøse Runden mange gange, noget hun først startede på i en relativ sen alder.
Når nu hun ikke kunne tage på bilferie så måtte det blive cykelferie og cykelferierne gik bl.a. til, Portugal, Frankrig, Tyskland og Polen hun rejste flere gange med Dansk Cyklistforbund til Frankrig, hvor deltagerne kørte op ad nogle af de berømte bjerge fra Tour de France. Edel var meget kulturelt interesseret. Hun tog de senere år på en del kultur rejser, blandt andet til Rom, Jerusalem, Palmyra og Damaskus.
De sidste år boede hun i en lejlighed i Maribo, her fik hun nogle rigtig gode naboer og venner, som kom til at betyde rigtig meget for hende de sidste år. Gennem hele livet holdt Edel kontakten med gamle veninder, specielt en veninde fra Finland, som var kommet under krigen som finnebarn blev der holdt brevkontakt med til det sidste.
Edel var igennem livet farmor med stort F. og hun var typen der tog børnebørnene med på højskole for bedsteforældre. Edel tog bl.a. børnebørnene med over på fodboldbanen og sparkede bold med dem.
I den sidste tid svigtede fysikken mere og mere og Edel kom på Ortved Plejehjem ved Ringsted, tæt på den nære familie, hun havde ofte besøg af familien, hendes søn, svigerdatter, to børnebørn og deres familier sørgede for at der kom selskab flere gange om ugen. Hun døde med familien hos sig.
Familien Hans Ingersen (søn) |
|
Født 2. august 1933 - død 14. december 2022, 89 år gammel Bisat fra Maribo Domkirke den 20.1 2023
|
|
Edel Christoffersen |
|
På denne side af den røde streg er links til skema over gårde i Birket Sogn |
