Tekstboks:

Forside:          Om Arkivet:      Nyhedsarkiv               Artikler:    Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt                

På arkivet får vi en hel del besøgende med forskellige ærinder. Således var der en, der spurgte om vi havde noget om hans oldefar Hans Godske, som  han mente stammede fra Norge, så han forventede jo ikke at vi ligefrem kendte slægten.

”Nåh”, sagde jeg, ”Er Hans Godske din bedstefar?  Så har du jo fransk blod i årene”.

                                                                                                                                           Vi har bl.a. et interview med Godche fra 1940erne. Hans Poulsen Godske var  fhv. arbejdsmand og født den 14. februar 1863 og døde midt 50`erne (9.3 1955) på Birket Alderdomshjem, hvor han havde boet siden sin kone Sofia Marie død i 1938 (7.7 1868-6.6 1938).   Vi ved ikke, hvem der er mester for det, men  for at gøre det lettere at læse har vi redigeret det lidt. (Hans Godske var søn af Poul Johan Nielsen & Anne Margrethe Hansen, Birket)

 

På Birket Alderdomshjem træffer jeg en tidlig morgenstund en rask og livlig gammel mand. Han har allerede været nede i haven på morgentur og er nu oppe på første sal igen. En mand med et fremmedartet udseende, han har således fine guldringe i øreflipperne. Efter at vi har hilst på hinanden,  kommer samtalen i gang.

 

 

”Pigerne kunne ikke stå for de flotte mørkøjnene fyre”

 

 

---Ja, jeg hedder Hans Godske og er født i Birket Graverbolig, som ligger ved Kirken. Min Far hed Poul Godske og Mor hed Ane Margrethe. Jeg blev født 13 februar 1863. Far var graver ved Birket Kirke. Min bedstemor, Dorte Godske, var født i Branderslev, hun blev gift med en fransk befalingsmand, som var her sammen med englænderne i krigen 1801, da København blev bombarderet.

Der lå for øvrigt soldater på hele kyststrækningen langs Torrig Skov. Jeg husker, min moder har fortalt mig, at soldaterne en dag, var gået til Kragenæs.

Det benyttede væver Hans Mikkelsen sig af, og tog sit snit til at stjæle deres fane for at drille dem. Soldaterne var meget fortørnet over det. Men han blev dog ikke straffet, da det kun var en spøg. 

Pigerne kunne selvfølgelig ikke stå for de flotte mørkøjede fyre, og soldaterne kunne heller ikke stå for de lyshårede piger.

Det resulterede i, at der blev født en hel del mørkøjede små børn, ofte med ukendt far.

Bedstemor var kun gift en kort tid og flyttede så til graverboligen ved Birket Kirke. Her passede hun gravstederne og drev samtidig en lille høkerforretning. Det var i 1837, og det var en af de første høkerforretninger der åbnedes herude på landet, langt fra Nakskov. Bedstemor solgte sukker, kaffe, gryn, m. m. Hun måtte betale 2 mark i bevillingspenge på Maribo amtstue for at få tilladelse til at drive butikken.

 

 

”5 rigsdaler for at passe kirken”

 

 

Far var hjemme hos sin mor. Han blev skrædder og graver. Han og mor boede sammen med bedstemor i graverboligen. Mor passede mest gravstederne.

Mine forældre ringede også med kirkeklokkerne, som  hang i det gamle klokketårn. Betalingen, de fik for ringningen, var efter hvad jeg er blevet fortalt ikke ret høj. Ved begravelserne fik vi desuden ofte en stor mellemmad og et glas brændevin. De efterladte betalte 2 kr. for ringningen. og de penge skulle så viderebetales til Pederstrup godskontor, det var nemlig Lensgreve Reventlow der ejede Birket Kirke. De fik 5 rigsdaler for at passe kirken. Gulvet blev fejet, og  når der skulle være kirkesyn blev det vasket, men det fik de ekstra for. Det skete kun en gang om året.

 

 

Mor var fra Femø, og hed Margrethe.

Far var med i krigen 1864, og efter fredsslutningen kom han atter hjem og forsatte sit arbejd. Der var i ægteskabet 3 søskende, 2 piger og jeg. Jeg har gået i Birket skole, og læreren hed Jørgensen.

Jeg blev konfirmeret i Vesterborg Kirke af pastor Poul Boysen.

Derefter kom jeg ud at tjene hos Rasmus Smed i Hejringe, og hos Søren Stryhn i Torrig. Dernæst hos Jens Stub i Lindet og Jens Hansen i Kragenæs

Da jeg i 1884 blev indkaldt til soldatertjenesten tjente jeg hos P Klinke. Jeg skulle møde på Holmen og blev uddannet ved marinen, hvor jeg gjorde tjeneste i et halvt år. Det var en dejlig tid.

 

 

”Sejlede med petroleum til Sct. Pedersborg”

 

 

Efter soldatertiden tog jeg ud at sejle, først som fyrbøder med damperen ”Thingvalla” til New York og hjem igen.

Derefter tog jeg med den russiske damper ”Ejoz” til Sct. Petersborg, det nuværende Leningrad, - hvor vi sejlede med petroleum. Så kom jeg om bord i ”Perviken”, der gik til Sundsval efter korn.

Da jeg vendte hjem blev jeg gift med Sofia Karoline Jacobsen fra Vesterborg, og vi kom til at bo i Kragenæs (Stålmosen). Vi fik 14 børn og deraf levede de 9.

Jeg mistede min kone i 1938, og måtte så tage ophold på Alderdomshjemmet i Birket, og jeg er også glad for at være her.

Min store glæde er at få besøg af mine børn, eller tage ud for at se til dem.

 

 

På det tidspunkt havde Hans Godske børn i Reersnæs, 2 i Nakskov, 2 i Kragenæs og 1 i Maribo, Rødby, Nykøbing og Argentina….

 

 

 

 

En livlig gammel mand fortællerHans Godske fortalte om sit liv i et interview engang i 40`erne.....

 

Hans Godche har også sejlet som matros mellem Kragenæs & København - Læs videre og se samtlige billeder i stor størrelse - Klik her:

 

   Forside:       Om Arkivet:      Sidste Nyt:        Artikler:    Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt                

Næste

Artiklen herunder er tidligere bragt i Forårsfolderen 2009