Birket Lokalhistorisk Arkiv - Slægtsforskning

Forside: Om Arkivet: Nyhedsarkiv Artikler: Gårde: Portrætter: Slægtsforskning: Kontakt

Lars Erichsen blev 76 år, 5 måneder og 1 uge. Her sluttes hans personalie af med et bibelsk vers. Selve brevet bærer i høj grad præg af at familien var meget troende. Lars Erichsens unge kone, der var 37 år yngre end ham, giftede sig senere med Claus Christensen Vibolt, der var 20 år yngre end hende.....

I 1755 var møntenheden rigsdaler. På billedet herover ses en 10 rigsdaler kurant fra 1755 det år hvor Lars Erichsen blev født. Hovedmønten var 1 rigsdaler = 6 mark a 16 skilling igen lig med 96 skilling.

Lars Erichsen (7. april 1755 - 31. august 1831) er født i Nøbbet, hvis forældre var Erich Hansen (1708 - 30/6 1766) og Abelone Larsdatter (9/7 1720 - 7/8 1796) som havde gård i Nøbbet. Faderen var fra Nakskov og sådan som der står i det brev som sandsynligvis er skrevet af Lars Erichsens datter Else Larsdatter, må man går ud fra, at Erich Hansen overtager Abbelone Larsdatters forældres gård i Nøbbet.

Vi kan med sikkerhed også sige at Lars Erichsen morfar også hed Lars til fornavn og at han dermed er opkaldt efter sin morfar. Lars Erichsen havde 3 søskende: Hans Erichsen (f. 21.12 1749), Kirsten Erichsdatter (31.1 1752 - 8/8 1777) Laurs Erichsen (18.4 1759). Lars Erichsen blev konfirmeret i Horslunde i 1770 af Hr. pastor Thorning. Efter konfirmationen kom Lars Erichsen ud at tjene, først hos gårdmand Rasmus Pedersen i Horslunde Tvede og derefter i 1 år i Nybølle. Da han var 18 år kom han ind som soldat. Han var soldat til han var 30 år og derefter var han på en gård i Nøbbet, hvorefter han tog til Hauggaard ved Horslunde, først som tærsker og siden hen som ladefoged. I 1797 blev han gift med Else Carlsdatter og han fæstede Agerspris. Else Carlsdatter havde en søn Peter Ploug og en datter Maren Rasmusdatter, født 1782, som han tog til sig, som var det hans egne. Maren Rasmusdatter var ugift og Lars Erichsen fæstede et hus i Torrig og han sørgede for hende resten af livet. Steddatteren døde i øvrigt 2 dage før Lars Erichsen. I 1812 døde Else Carlsdatter og snart derefter giftede han sig med Birthe Sofie Mortensdatter (25.7 1792 - 29.1 1873) fra Vesterborg.

De får to børn: Else Larsdatter (født 1.10 1813) og en søn, opkaldt efter Lars Erichsens far, Erich Nakskov Larsen (f. 3.1 1822). Omkring 1824 blev Lars Erichsen ramt at sygdom, som plagede ham resten af livet. Han forsøgte at få hjælp, først af doktor Bang på Fejø og siden hos doktor Engel i Nakskov, men intet hjalp. Han kom rundt via krykker og det sidste år kom han ikke op af sengen. Han blev passet og plejet af sin unge kone, der til trods for sin syge mands utålmodighed og temperament, forblev ham tro. Lars Erichsen døde af Vattersot - en pinefuld sygdom. Ud over en række infektionssygdomme var vattersot en af de største plager og den hyppigste dødsårsag i 1700-tallet. Mennesker, der blev smittet af vattersot, havde en pinefuld dødskamp foran sig - den syge druknede faktisk, ved at lungerne langsomt, men sikkert fyldtes med personens egen kropsvæske. Vattersot skyldes nedsat hjertefunktion, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe hele blodmængden rundt i kroppen. Dette medfører at blodet samler sig i blodkarrene og langsomt siver ud i det omgivende væv. Det er kendetegnende for personer med vattersot, at hjertet slår hurtigt, uregelmæssigt og uden kraft. Ifølge det efterladte brev var familien meget troende og Lars Erichsen var en retskaffen person, der altid havde styr på tingene. Lars Erichsen døde den 31. august 1831 klokken 8 om aftenen. Lars Erichsen blev 76 år og 5 måneder (og 1 uge). Lars Erichsen blev begravet i Birket Kirke. Derefter førte Birthe Sofie Mortensdatter gården videre indtil datteren Else Larsdatter blev gift Jens Pedersen Klinke i 1834. Birthe Sofie Mortensdatter blev gift i 1837 med Claus Christensen Vibolt fra Nøbbet. Læs videre om Birthe Sofie Mortensdatter.

Lars Erichsen levede under 3 konger, først Frederik den 5. (Billedet øverst - regerede fra 1746 - 1766) dernæst den sindssyge Kong Christian den 7. (1766 - 1808) og sidst Frederik den 6. (1808 - 1839)

Nogle læger mente at man kunne operere for væskeansamlingen der ophobede sig i bughulen. Operationen er et forsøg på at dræne væsken væk fra bughulen. Billedet viser, hvilke instrumenter der anvendtes til indgrebet, samt hvor åbningssnittet skulle lægges.