I anledning af 100-året for præsteboligen
Af Bjarne A. Madsen
Resumé: Lørdag den 24. september 1910 blev grundstenen til Birket Præstegård nedlagt, og torsdag den 29. december 1910 kunne den residerende kapellan Jørgen Frederik Carstensen flytte ind i den nyopførte præstebolig. Siden hen har præsteboligen igennem 100 år tjent som tjenestebolig for skriftende ordets tjenere ved Birket, Vesterborg og Femø kirker.
Indledning
Senest siden 1903 havde det været et ønske at skille sig af med den daværende kapellanbolig i Store Lindet i Birket sogn pga. bl.a. den uhensigtsmæssige beliggenhed og den utidssvarende indretning til fordel for at få nyopført en præstebolig i en noget mere hensigtsmæssig placering i forhold til Birket Kirke og til sognet som helhed. Den daværende residerende kapellan i Birket, Jens Sophus Therchilsen, og det med den nye menighedsrådslov (1903) nyetablerede og nyvalgte menighedsråd havde i de følgende år arbejdet på at afhænde den hidtidige kapellangård i Store Lindet til fordel for en nyopført præstebolig i kirkens nærhed. På menighedsrådsmødet den 14. oktober 1909 forelå der tilladelse til at sælge kapellangården. Betingelserne for salget blev fremlagt. (F, folio 72). Den 13. maj 1910 modtager kapellanen ministeriets meddelelse af den 4. maj 1910 om, at kirkeministeriet ”har bifaldet Indstillingen om Erhvervelsen af Parcellen af Matr. No. 5a, Birket By, som Byggegrund for den ny ’Præstebolig’ under Forudsætning af, at det forud sikres, at der uden uforholdsmæssigt store Omkostninger kan skaffes rigeligt og godt Drikkevand paa Grunden.” (E, folio 16). Herefter følger arbejdet med tegninger, overslag og beskrivelse af den påtænkte præstebolig i Birket. Der må have været arbejdet med tingene i mellemtiden, for allerede den 27. maj 1910 skriver kapellanen: ”Vedlagt medfølger Tegninger, Overslag og Beskrivelse af den paatænkte Præstebolig i Birket, udført af Arkitekt H. Chr. Ewaldsen, Nakskov, hvilke Tegninger og Overslag herved anbefales til Ministeriets Velvilje med Andragende om snarlig Approbation, for at Licitationer og Byggearbejder hurtigst muligt kan paa begyndes og Præsteboligen være færdig til Indflytning i Løbet af Sommer ell:[er] Efteraar, da den nuværende Bolig paa Grund af Utæthed og anden Skrøbelighed saavel som ved sin uheldige Beliggenhed ikke mere egner sig til Bolig i Vintertiden” (E, folio 19). Herefter går det stærkt: Den 30. maj 1910 modtog kapellanen tilladelse til, at der ”oprettes Købekontrakt med Ejeren af Matr. No. 5a, Birket By.” (E, folio 21). Allerede dagen efter, den 31. maj 1910, opretter kapellanen på Pederstrup Godskontor en ”Købekontrakt om en Parcel paa 7 Skpr. Land af Matr. No. 5a Birket By for en Købesum af 2.000 Kr. med Gdr. Ferdinand Jørgensen [som sælger] og Proprietær Bonke som Vitterlighedsvidne” (E, folio 21). Købekontrakten bliver godkendt i stiftet i løbet af en uge (2.-9. juni 1910). Ministeriets godkendelse af tegninger og overslag følger en måned senere (den 11. juli 1910).
Hvad præstegården gemmer
Endelig følger grundstensnedlæggelsen til den ny præstegård lørdag den 24. september 1910, og en særlig skrivelse om præstegårdens tilblivelse blev indmuret i det sydvestlige hjørne af stuehuset sammen med nogle småmønter. Kapellanen har i embedsbogen under den 24. september 1910 indført, hvad der står i den indemurede skrivelse (E, folio 32-35). I den indemurede skrivelse står bl.a. følgende:
”I en Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 31. Januar 1903 udtales det, at ’det muligt vil være hensigtsmæssigt, at den res. Kapellans Opmærksomhed henledes paa Ønskeligheden af en Flytning af Præsteboligen i Birket.”
I Overensstemmelse hermed blev der saa af den daværende res. Kapellan i Birket, Pastor Sophus Therchilsen, nu Sognepræst i Torkildstrup-Lillebrænde, arbejdet paa at afhænde den hidtilværende Præstebolig i Store Lindet og faa en ny opført i Kirkens Nærhed, og dette Arbejde i Forbindelse med forskellige Indstillinger fra det daværende Menighedsraad, der havde følgende Medlemmer: Gdr. i Birket Chr.[istian] Mortensen Skude, Gdr. i Torrig Niels Skytte og Hustru Kirstine [Skytte], samt Gdr. i Torrig Søren Stryhns Hustru Margrethe [Stryhn], førte saa til, at den hidtilværende Præstebolig ved Købekontrakt af 7. Febr. 1910 blev afhændet til Proprietær Chr. Kofoed, Egelund, for en Købesum af 16.000 Kr.
Efter Indstilling af nuværende res. Kap. Jørgen Frederik Carstensen blev der den 31. Maj [1910] for en Købesum af 2.000 Kr. erhvervet en Parcel paa 7 Skpr. Land af Gaarden Matr. No. 5a, Birket By, tilhørende Gdr. Ferdinand Jørgensen til Byggeplads for en ny Præstebolig, og det blev overdraget Hr. Arkitekt Chr. H. Ewaldsen af Nakskov at udarbejde Tegninger og Overslag. Da disse Tegninger og Overslag var godkendte af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, blev Byggearbejdet udbudt i samlet Entreprise, hvorved det blev overdraget til Murermester Rudolf Clasen af Nakskov at forestaa dette Arbejde for en Sum af 12.930 Kr.” (E, folio 32-33). Videre hedder det sig i embedsbogen: ”Lørdag den 24. September 1910 nedlagdes Grundstenen til den ny Præstebolig i Birket Sogn. Den regerende Konge var da Frederik 8, medens Jakob Appel var Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Caspar Frederik Johansen Wegener var Biskop over Lolland-Falsters Stift og Stiftamtmand var Kammerherre G. H. V. Feddersen. Provst i Lollands Vestre Provsti var Johan Peter Vilhelm Marius Warburg, Sognepræst til Landet og Ryde. Sognepræst i Vesterborg og Birket var Frants Daniel Thorning Engelstoft medens Jørgen Frederik Carstensen var res. Kapellan i samme Pastorat. Præsteboligens Opførelse forestaas af Hr. Arkitekt Chr. H. Ewaldsen af Nakskov med Murermester Rudolf Clasen som Bygmester, og i Arbejdet deltog desuden: Tømrermester Lund, Horslunde, Snedker Henriksen, Svinsbjerg, samt Murer P. Nielsen, Nakskov, og Tømrer A. Jørgensen, som henholdsvis Murer- og Tømrerformand. Sogneraadsformand i Birket var Proprietær Rasmus Klinke, Lille Lindet, og Sognefoged var Proprietær Vilhelm Petersen, Dalbygaarden. I Guds Navn og til Guds Ære, denne bygning grundlagt være” (E, folio 34-35). Endelig hedder det sig til sidst i embedsbogen: ”Denne Beretning om Bygningens Tilblivelse blev oplæst, og derefter, indesluttet i en Beholder sammen med nogle Møntstykker, nedlagt i det sydvestlige Hjørne af Stuehuset. Res. Kap. Carstensen murede Rummet til under Bøn om Velsignelse over det grundlagte Hus, og man afsang Verset: ’lad det kendes Herre god, Huset her staar godt i Fod’ o s v. Tilstede var, foruden res. Kap. Carstensen med Hustru og Børn, Arkitekten og Bygmesteren, adskillige Haandværkere og Arbejdsmænd samt nogle af Sognets Beboere.” (E, folio 35).
Afslutning
Kapellan Jørgen Frederik Carstensens håb om at kunne flytte ind i den nye præstebolig allerede i løbet af sommeren eller efteråret gik dog ikke i opfyldelse. Han nåede ikke en gang at fejre jul i den nye præstebolig. Først torsdag den 29. december 1910 kunne han med sin hustru og fire børn flytte fra ”den hidtilværende Kapellangaard i Store Lindet til den nyopførte Præstebolig i Birket.” (E, folio 41), som embedsbogen nøgternt meddeler. Sognepræst Jørgen Frederik Carstensen tog først sin afsked med Birket sogn på sin 70-års fødselsdag, søndag den 19. januar 1941, idet han faldt for 70-års reglen. Han fik således hele 30 gode år i den nyopførte Birket Præstegård, som han havde arbejdet så ihærdigt for opførelsen af. Således har Birket Præstegård i Birket Sogn ved Birket Kirke i Lindet været tjenestebolig for skiftende ordets tjenere i henholdsvis Birket, Vesterborg og Femø igennem de sidste 100 år.
Utrykte kilder:
Embedsbog for det residerende Kapellani for Vesterborg og Birket Menigheder paa Lolland (18.2.1910 til 23.5.1919). Forkortet: E. Landsarkivet for Sjælland m.m. Forhandlingsprotokol for Birket Sogns Menighedsrådskreds [1903]1904 til 1955 (19.12.1903 til 15.9.1955). Forkortet: F. Landsarkivet for Sjælland m.m. |
Præstegården i Birket blev opført i 1910 og den 29. december kunne den residerende kapellan Jørgen Frederik Carstensen flytte ind med sin familie. |
Sådan ser præstegården ud i 2009. Bag vinduet til venstre ligger konfirmandstuen…... |
Provst Bjarne A. Madsen har lavet en fin afhandling omkring emnet i for-bindelse med den tidligere præst, Kirsten Christen-sens, afgang, hvor han blev opmærksom på den specielle og spændende historie bag den ”nye præstegård”. Vi har fået lov om at trykke hans afhandling i noget forkortet udgave i det nuværende nummer af Birket Kirkenyt …... |
Bjarne A. Madsen er præst på Fejø…. |
På præstegården ligger der to store gravhøje på den 5000 m2 store grund. |
Den gamle præstebolig før 1910 var Kapellangården som stadig ligger på Kapellanvej. |
Rasmus Klinke var den anden sognerådsformand i Birket (den første var Peder Hansen Stryhn - se sogneråds-formænd i Birket) og sad fra 1880 - 1912…. |
Den residerende kapellan Jørgen Frederik Carstensen (1908-1913) var sognepræst fra 1913 til 1941 i Birket. |
Siden 1910 har følgende præster boet på præstegården i Birket:
1910-1941 pastor Carstensen 1941-1954 pastor Lunn 1954-1963 pastor Ingvard Ole Godkjær 1963-1980 Pastor Anton M. Mosbirch 1980-1992 pastor Poul Buch 1993-1996 Pastor Lisa Borg Nielsen 1996-2005 pastor Kirsten Christensen og sidst den nuværende pastor Pia Lene Pape (billedet)…. |
Billede af Birket Kirke fra ca. 1910 |
Arkivet flytter (8.9 10)
Kort referat fra Generalforsamlingen
En tur hjem fra skole i snestorm (3.12)
En livlig gammel mand fortæller (16.10 2009)
(16.10 2009)
(5.10 2009)
Ikke færdig redigeret
Åbningstider til udstillingen om Birket Skole (15.3)
20 års jubilæumsudstilling (5.3 2009)
Kældernæs morderen et tilløbsstykke (13/2 2009)
1868 - 1970 (9.2 2009)
4.2 kl. 19.00 (11.1 2009)
|