StjerneudskiftningEn anden form for udskiftning var stjerneudskiftningen. Dette fænomen forekom i mindre landsbyer, hvor landsbyen lå centralt placeret på landsbyjorden, og hvor jorden havde en ensartet kvalitet. Her kunne man med fordel lave en stjerneudskiftning, da jordens bonitet var ens. Det betød, at gårdene blev liggende i landsbyen, og at hver gård fik tildelt et langt kileformet markstykke. Set oppe fra strålede markerne i en stjerneformation ud fra landsbyen. Stjerneudskiftningen var populær hos bønderne, fordi den betød, at man kunne bevare det tætte landsbyfællesskab og den tryghed, det gav, og at ens jord lå i tilknytning til gården. |
|
Firlænget gård er en gård bestående af fire længer. Oftest en hovedbygning og tre staldbygninger liggende enten i et lukket kvadrat med en port, eller med en indkørsel til gårdspladsen i et af hjørnerne. Hovedbygningen er til menneskelig beboelse. Tidligere havde man ofte mødding på gårds-pladsen. Byggestilen stammer fra 1500-tallet, da ambitiøse bønder efterlignede herregårdene der af forsvarshensyn ofte var bygget firlængede. |
|
Ovenover ses en typisk port rum, sådan som de fleste gårde så ud i 1700 og 1800 tallet. Eneste forskel er at man på Sydsjælland og Lolland Falster ikke fremhævede bindingsværket. Det begyndte man dog på i slutningen af 1800 tallet. Man havde en tradition om at der skulle kalkes inden pinse i hele landet. Gårdene i Torrig og Birket blev ikke udstykket, sådan som man gjorde det mange andre steder. Alle gårdene havde et langt smalt stykke, med bygningerne liggende tæt på vejen. |
|
Nedenfor et billede af stjerneudstykningen i Torrig |
|
Hoveri var en ydelse, i form af arbejdsdage, som en fæstebonde skulle udføre på eller for det gods, hans gård tilhørte. Der var forskellige typer: · spandage, hvor fæsteren stillede med heste og vogn. · pløjedage, hvor der krævedes plov og trækdyr · gangdage, hvor det var tilstrækkeligt at en person mødte op - det kunne også være en karl på fæstegården. · ægtkørsel - der var pligtkørsel der ofte gik på omgang blandt fæsterne og var afhængig af de lokale transportbehov. Ægtkørsel kunne også udskrives af kongen, de såkaldte fadebursægter. Oprindeligt var det fastlagt hvor meget der skulle ydes , men op gennem det 17. århundrede og det 18. århundrede blev det mere og mere vilkårligt, og øget med ekstradage, så det efterhånden gik ud over arbejdet på fæstegårdene. |
|
Vornedskab er betegnelsen for den pligt, som var pålagt bønder på Sjælland, Lolland og Falster med tilhørende øer om at forblive på deres fødegods og til at overtage eventuelt ødegods til fæste. Ordningen gennemførtes fra slutningen af 1300-årene for at sikre godsejerne arbejdskraft til bøndergårdene og til hoveri på hovedgårdsmarken; bl.a. på baggrund af affolkning ved den sorte død. Vornedskabet nævnes første gang 1446, men havde i slutningen af 1400-tallet udviklet sig til, at en herremand kunne sælge vornede bønder. Dette blev imidlertid forbudt af Christian 2. som "ondt og ukristeligt". Kvinder var ikke bundne af vornedskabet. I praksis lykkedes det undertiden vornede at flytte til købstæder, uden at de blev tilbagekrævet. Og i 1542 blev de vornede, når de i 3 år havde boet i en købstad, fritaget for deres vornedskab. Christian 4. søgte i 1634 at afskaffe vornedskabet, men stødte på modstand hos adelen. I rigsdagen 1660 bragtes spørgsmålet på ny på tale og igen af Christian 5. i 1682 - i Danske Lov. I 1696 blev vornedskabet ophævet på Møn og i 1702 på de andre øer for de bønder, som var eller blev født efter Frederik 4.'s tronbestigelse (1699). Men det erstattedes 31 år senere, af hensyn til muligheden for at udskrive soldater, af stavnsbåndet, som blev gældende over hele Danmark. |
HerregårdEn herregård var i Danmark en større gård på 24 tønder hartkorn eller mere, der tilhørte en adelsmand. Senere blev det en betegnelse for hovedgårde, hvortil der hørte bøndergods. Navnet stammer fra, at ejerne var herremænd, det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre - som oftest kongen. Efter middelalderen kom betegnelsen adel i brug om denne gruppe i samfundet. ProprietærgårdProprietærgårde på 12-23 tønder hartkorn var ikke egentlige herregårde. Både proprietærer og herremænd var landmænd udenfor bondestanden. Derfor blev de to typer af store gårde ofte forvekslede. |
|
Gods: Et gods er en hovedgård med tilhørende fæstegårde og disses jorder. Under Enevælden udgjorde godserne en væsentlig del af landets administrative inddeling, idet kun købstæderne og enkelte andre lokaliteter var uden for et gods' jurisdiktion. På billedet er det Christian Ditlev Reventlow, som selv var godsejer og ejede bl.a. Pederstrup og Christianssæde, var en dansk lensgreve og politiker, og med i den firemandsgruppe der har æren for stavnsbåndets ophævelse. Han indførte sine ideer lang tid før det blev til lov. Han opførte skoler, afløste hoveri og moderne driftsmetoder..... |
|
På billedet er det Christian Ditlev Reventlow, som selv var godsejer og ejede bl.a. Pederstrup og Christianssæde, var en dansk lensgreve og politiker, og med i den firemandsgruppe der har æren for stavnsbåndets ophævelse. Han indførte sine ideer lang tid før det blev til lov. Han opførte skoler, afløste hoveri og moderne driftsmetoder..... |
