Lars Jørgensen (1840-1910) var født i Kirkerup ved Roskilde den 22. august 1840. Lærer Jørgensen blev gift med Karen Johanne Jørgensdatter (1844 - 1872) fra Vestenskov (Datter af gårdmand Jørgen Knudsen (f. 7.4 1811 i Nordlunde og Karen Pedersdatter (f. 1804 i Vestenskov). Lars og Karen Johanne fik 5 børn: Hilda Jørgensen (f. 29. juni 1864 i Vestenskov), Julie Emma Jørgensen (f. 9.8 1866 i Birket), Jørgen Julius Jørgensen (f. 1. juledag 1868), Hoskuld Axel Jørgensen (f. 25.4 1870), Karen Johanne Jørgensen (f. 20.10 1872. Vi kan dermed udrette at Lars Jørgensen kom til Birket fra Vestenskov, da deres første datter er født i Vestenskov. Karen Johanne døde i barselsengen den 27. oktober 1872 og datteren blev opkaldt efter sin mor…..
Lars Jørgensen blev gift igen med Hansine (født i 1849), hvis efternavn er ukendt, og allerede i 1874 fik de deres første af i alt 5 børn: Maren Jørgensen (f. 6.3 1874), Lars Jørgensen (f. 22.3 1876), Signe Marie Jørgensen (f. 5.5 1878), Poul Thorvald Benedikt Jørgensen (1880-1882) og i 1985 fik de den sidste søn, opkaldt efter deres afdøde søn Poul. Hansine kan meget nemt være søster til Lars` første kone Karen Johanne, fordi hendes lillesøster var født samme år som den Hansine, som lærer Jørgensen blev gift med. Dette er ikke bekræftet…. Lars Jørgensen var en ivrig tilhænger af den grundtvigske anskuelse og skoletanker, og modstander af det gammeldags remseri og udenadslære. Desuden var han i besiddelse af en god evne til at vinde børnenes tillid. Det var midt i Estrup tiden og Lærer Jørgensen gik ind i politik og i 1881 blev han folketingsmand i Nakskov kredsen, valgt for venstre. På grund af en hånlig udtalelse om undervisnings-minister J.F. Scavenius og konseilspræsident Estrup (regerings-chefen), blev han i 1885 suspenderet med halv pension. Det var slemt at miste sit embede. Familien rejste til København, men måtte leve i små kår resten af deres dage. Der var mange herfra der forsøgte at hjælpe ham, men dengang var der jo langt til København og det hele ebbede ud. Lars Jørgensen døde den 8. februar 1910 i Sokkelund på Frederiksberg.
Lars Jørgensen havde, da han blev suspenderet, 5 børn, som endnu ikke var konfirmeret og den yngste var endnu ikke et år…. Så man forstår at lærer Jørgensen og familien måtte have haft det meget hårdt….
I Den Danske Rigsdag af Henrik Jacob Wulff står der følgende om Lars Jørgensen: ”Jørgensen, Lars, Lærer i Birket paa Lolland, er født den 22. August 1840. Han var en i Politiken ganske ukjendt Mand, da han den 26. Juli 1881 opstilledes af Venstre i Nakskov og til alles Overraskelse slog den flinke Højremand J. Steffensen med over 100 Stemmers Overvægt. Han viste sig paa Rigsdagen at være en net Mand med et ganske intelligent Ydre, og hans første Tale tydede paa en virkelig moderat Stemning hos ham. Senere er den dog bortdunstet og har givet Plads for en til Tider ligefrem komisk Vigtighed. Hans Udtalelser om det lærde Skolevæsen vakte megen Moro og var typisk for den ensidige grundtvigianske Højskole- og Lærerdannelse. Han taler iøvrig let og godt for sig, og er vistnok baade en begavet og en meget respektabel Mand.”
|
Lars Jørgensen er for så vidt vides den eneste fra Birket Sogn der har været i folketinget (rigsdagen)….. |
Jacob Brønnum Scavenius Estrup (16. april 1825 i Sorø – 24. december 1913 på Kongsdal), var godsejer, dansk konservativ politiker, Danmarks 14. konseilspræsident (svarende til statsminister), samt Danmarks længst siddende statsminister.[1] Han var modstander af almindelig valgret og af parlamentarismen. Under sine 19 år som regeringsleder (1875 til 1894) havde Estrup ikke flertal i Folketinget, men regerede i stedet via provisorier (midlertidige finanslove) udstedt af Landstinget. Først i 1901 blev parlamentarismen indført, da kongen (Christian 9.) udnævnte ministeriet Deuntzer, der reelt var det første Venstre-ministerium. Han er en kontroversiel skikkelse i danmarks-historien, og i dag betragtes han oftest som en reformfjendtlig politiker, der regerede i strid med parlamen-taristiske principper. Hans regeringstid kaldes ofte provisorie-tiden. Estrups væsentligste politiske milepæl var opførelsen af Københavns Befæstning, der også var den primære anstødssten for Venstre-politikerne. Hans regering fik desuden anlagt en del jernbaner samt Københavns Frihavn. |
Estrup regeringen i 1881 |
Skole- inspektører
|
1866-1885 |
1885-1923 |
1923-1963 |
1963-1969 |
1969-1988 |
1988-2004 |
Birket Centralskole
|
|
|
|
|
|
Skoleholdere & Skoleinspektører (3.3 2012)
|
|
Skole- inspektører
|
1866-1885 |
1885-1923 |
1923-1963 |
1963-1969 |
1969-1988 |
1988-2004 |