Forside:       Om Arkivet:            Nyhedsarkiv    Artikler:        Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt              

Immanuel Barfod (16. juli 1820 i Lyngby – 15. maj 1896 i Våbensted) var en dansk præst og genealog.

Han blev født i Lyngby, Aarhus Stift, hvor hans fader, Hans Peter Barfoed, da var præst og seminarieforstander; moderen hed Charlotte Christine født Guldberg. Barfod blev i 1838 student fra Vordingborg Skole og tog 1843 teologisk attestats.

Efter at have været huslærer i 1½ år hos justitsråd Benjamin Wolff på Engelholm blev han 1845 lærer ved Borgerskolen i Nykøbing Falster. Her samlede og udarbejdede han med overordentlig flid og nøjagtighed værket Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie (som udkom 1849 og 1854 i 2 dele).

I 1851 blev han præst i Oversø ved Flensborg, hvorfra han 1854 forflyttedes som hovedpræst til Sørup i Angel. Efter i 10 år at have gjort udmærket fyldest i denne vanskelige stilling blev han 1864 afsat af den preussiske civiløvrighed. Samme år blev han præst i Herredskirke og Lille Løjtofte ved Nakskov, hvorfra han 1874 forflyttedes til Våbensted Sogn ved Sakskøbing. Barfod blev desuden i 1884 provst i Musse Herred

Læs mere om Immanuel Barfod på Den Store Danske Gyldendals Encyklopædi

B I R K E T KIRKE

LAALANDS

N Ø R R E H E R R E D

Kirken havde indtil 1687 sin egen sognepræst, men var derefter indtil 1913 anneks til Vesterborg (s. 621). Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst. Efter reformationen tilhørte den kronen, indtil den 1686 blev overdraget Peder Brandt til Pederstrup (sml. †klokke nr. 2, s. 648), der udvirkede den nævnte annektering. Kirken delte siden skæbne med hovedkirken. Den overgik til selveje 1. juli 1914.

 

Her følger rækkefølgen af præster i Birket og senere Vesterborg sådan som Wiberg har beskrevet det i ”En almindelig dansk Præstehistorie” fra 1870. Derudover er der kilder fra Nationalmuseets Danske Kirke, Den Store Danske Encyklopædi og ”Den Falsterske Personale-historie” af Immanuel Barfod…...

 

1< 1570-1584 Sognepræst Peder Marquarsen

 

2< 1608-1610  Sognepræst Niels Stige eller Styge

 

3< 1617-1653 Sognepræst

Kjeld Thøgersen Gunderup

 

af Gunderup (død 1653 eller 57) ”En gammel mærkelig mand; Kunne vise  igen,  gøre nedbør og modvind, nedmane og kundgjøre skjulte ting. Han skal have spået sognefolket en tid, da ingen præst ville bo iblandt dem -  men de belo ham” (grinte af ham)

 

Se også slægten Gunderup nederst på siden om Hans Hansen Langeland

 

4< 1653-1686 (eller 1657) 

Hans Hansen Langeland af Longelse.

 

(Måske kapellan i 1653) ”Først kapellan i Horslunde i 1651. Gift første gang med enken efter hans forgænger Kjeld Thøgersen Gunderup. Gift anden gang med Dorthea Hansdatter Wiingaard, måske af Flødstrup (I beskrivelsen af Birket Kirke af Nationalmuseet er hendes efternavn Wiinblad) Hans Hansen Langeland døde i 1686.

 

Se også slægten Lauritsen som Hans Hansen Langeland var efterkommer af

 

5< 1686-1687 Sognepræst Hans Nielsen

 

”Født i Rudkøbing i 1655, (forældre landstinghører N. Hansen og Anna Marie Hansdatter, Longelse) Først kapellan 1683. Blev den 15.3 1687 sognepræst i Rødby. Hans Nielsen døde i 1709”.

 

Hans Nielsen var gift med Elsebet Margreta Mogensdatter (datter af borgmester Mogens Hansen og Margareta Dorthea Billenberg, Østergade i Rudkøbing (Rudkøbings Byfogeds Arkiv - 4.3 1693).  I Rudkøbing Kirkebog står der under hendes begravelse, at hun er født på Breitenburg Slot i Holsten. Det vides intet om børn i ægteskabet og om der efterkommere….

 

6< 1687-1709

Sognepræst  Johannes Theophili Ruchradius

 

”Født i 1657 på Søgaard - død den 12.1 1709.  ”Jens Ruchard (som han kaldes) blev den 16. august 1684 sognepræst for Vesterborg og Nordlunde. Fik den 15.3 1687 Birket under sig, imod at afgive det lille Nordlunde. Man fortæller at han skænkede en skov til godsejer på Pederstrup Peder Brandt (fra 1684-1701), for at skulle kalde sin søn (altså at sønnen skulle efterfølge ham som præst sammesteds), men han døde som student i 1709. Denne skov bliver stadig kaldt for Theophili Skoven”.

 

I den såkaldte Theophili Skov indrettedes 1813, en begravelsesplads for en del af slægten Reventlows medlemmer.

 

 

I Danmarks Kirker, Vesterborg står der flg. om Jens` forældre:

 

 Gravsten 3 omkring 1668:

 

”Theophilus Mauritsen Ruckrad, født i Dresden i Saxen 1. sept. 1611, boede siden hen i Søgaard i 29 år, hvor han døde 7. jan. 1668 i sit 57. år, og hans hustru Birgitte Jensdatter, født i Warbierg 12. maj 1618, gift i 28 år, enke i 27 år, boede i Søgaard i 46 år, død 3. maj 1694 i sin alders 76. år. Stenen blev bekostet af hustruen og hendes to sønner, Maurits og Jens Ruckrad, og hendes gravskrift er en senere tilføjelse.”

 

Mindetavle 2 over sognepræst Bartling fra 1704

 

” - Opsat af Johannes Theophili Ruchradius, sognepræst til Westerburg og Birched, i hans alders 48. og hans pastorats 20. år over hans forgænger i kirke og ægteskab, hvis aske gemmes »lidt hernedenfor«. Grå marmorsten med fladbuet overkant, 120 x 98 cm; latinsk indskrift med fordybede, gyldne versaler. I korets nordvæg”.

 

Gravminde 5 omkring 1709

 

 ”Jens Theophili Rukrad, sognepræst til Westerborig og Birked, død 1709, 52 år gammel i sit embedes 25. år, og hustru Margrete Asmus(datter) Rosenfeld, død 1712 i sin alders 73. år. Randprofileret, rødgrå kalksten, 211 x 139 cm, med relieffraktur”.

 

7< 1709-1736 Sognepræst Jan Pedersen Samuel

 

født 2.8 1682 i Nykøbing Falster (forældre: købmand  og borgmester Peder Samuel, 1657-4.4 1690 og Maren Nielsdatter Schytte, 1660-1709, datter af sognepræst Niels Schytte og Else Gregersdatter, Humble på Fyn.  Moderen senere gift med rådmand i Nyk. F. Hans Holst) Jan Pedersen Samuel var bror til sognepræst i Viborg Ernest Pedersen Samuel

 

”Jan Pedersen Samuel blev 1701 student fra Nykøbing skole. Allerede i januar 1705 nævnes han i kirkebogen "studiosus philos. theol. samt collega scholæ", hvilket er besynderligt, da skolen dengang foruden rektor Maschwedel og regnemesteren Greve havde de fastsatte tre hørere: Bindeløv, Bødker og Schytte. Det må derfor antages, at han var været konstitueret under Bindeløvs sygdom, og først efter hans død er bleven ansat.  

Han viste som hører en sådan flid og duelighed, at biskoppen Kr. R. Müller betroede ham sine to sønner til undervisning.  I foråret 1709 blev han af gehejme-rådinde Brandt kaldet til sognepræst i Vesterborg, tog siden magister-graden, og døde 23. februar 1736. Han blev første gang gift 12. nov. 1710 med Charlotte Sofie Müller, død 28. juni 1726, en datter af ovennævnte biskop. Med hende havde han 7 sønner og 6 døtre, af hvilke kun 1 søn og 4 døtre overlevede ham. Han ægtede derefter 7. maj 1727 Birgitte Liudorf (død 1728), enke efter hr. Frans Støedt, sognepræst i Horslunde."

Jan Samuel er beskrevet i ”Den Falsterske Personalehistorie” af  Immanuel Barfod, teologisk kandidat i 1851 - side 104 og 105.

8< 1736-1738

Sognepræst Wilhelm Sørensen Lindberg

født den 16.1 1704 i København. (Søn af rådstueskriver Søren Andersen Linberg og Anna Marie Helt, f. i Kalundborg) Gift første gang med Anna Elisabeth Hansdatter Trojel, f. 28.4 1709, ingen børn. (datter af  sognepræst Hans Thomsen Trojel (f. 14.2 1674-1739 i Himmelev fra ca. 1700 til han blev afsat i 1725 og sat i livsvarig fangenskab på Munkholm i Norge og Margrethe Hansdatter Borch - Se rubrik til højre)  Gift anden gang med xxxxx i Halsted (død i 1738) Stueprædikant for grev Reventlow. Wilhelm døde den  1738

9< 1738-1779 Sognepræst Frantz Georg Wulf

(måske Gregersen), født i København den 25.5 1709 og døde den 1. marts 1779 i Vesterborg

Gift første gang med Susanne Elisabeth Hansdatter Sidelmann den 14. juni 1738 (død i 1749). Ingen børn.  Gift anden gang med Anna Elisabeth Barchausen fra Skjelstofte den 9.2 1756 (død 19.2 1763). 1 datter.  Gift tredje gang med Anna Henrica Wilhelmsdatter Hahn i 1769 (1740-25.12 1810). I deres ægteskab var der en datter og en søn. Anna var datter af dr. Wilhelm Jørgensen Hahn og Ingeborg Joachimsdatter Karstin. Hahn slægten stammede fra Lübeck og kom til Odense i 1600-tallet. Wilhelms farfar Jørgen var stadsfysikus og provinslæge i Odense.

Wiberg slutter af med disse ord: ”Huskes som en nidkjær Gudsmand”

10< 1779-1787  Christian Ditlev Wiinholt

født i Horslunde den 12.12 1747 og døde den 26.4 1787 i Vesterborg. Kapellan i Tirsted fra 24.5 1771 inden han blev indsat som sognepræst i Vesterborg og Birket den 23.6 1779. Gift med Anna Hansen (1743-1798), datter af købmand Hans og Sara NN, Rødby. I deres ægteskab var der 9 børn. Efter pastor Wiinholts død i 1787 blev Anna gift med efterfølgeren af embedet Peter Outzen Boisen (6.11 1762-10.5 1831) - De fik en søn Boie Friederich Outzen Boisen, f. 1793.

Se også præsteslægten Wiinholt

 

 Præsterækkefølgen