Forside:       Om Arkivet:          Nyhedsarkiv      Artikler:        Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt              

21< 1899-1912 Sognepræst Frans Daniels Thorning Engelstoft

 

4. juli 1844-12.4 1914. Søn af biskop og kirkeminister Christian Thorning Engelstoft (8.8 1805-28.1 1889) og Louise Holm (f. 28.8 1817 i Vester Nebel - Plejedatter af sognepræst Høhne, Ikast. Se Wikipedia eller Den Store Danske Encyklopædi

 

Frans Engelstoft var residerende kapellan i Vissenbjerg, Vanløse, senere sognepræst i Ørum, sidst i Vesterborg og Birket fra 1899-1912.

 

Frans Engelstoft blev gift første gang med Cathrine Elisabeth Nyegaard (1847-1883) De fik to sønner: Laurits Engelstoft (f. 1872),  blev  direktør for Køge Bio og Poul Engelstoft (1876-1961), historiker - Se Den Store Danske Encyklopædi.  Pastor Engelstoft blev gift anden gang i 1883 med Kristiane Pedersen Møller, (1862-89).  og gift 3. gang i 1890 med Mette Marie Pedersen Møller, 1864-1944, søster til første hustru). Frans og Mette Marie fik en søn Frans Engelstoft dødt i Munkebo Kirke den 24. maj 1891.

 

Frans havde en storebror Laurits Thorning Engelstoft (1840-1918), der var overretssagfører i København. Dennes søn var forfatter Christian Thorning Engelstoft (1876-1945).  se rubrik herunder:

 

 

Christian Thorning Engelstoft blev født i Næsborg i Viborg Stift, hvor hans fader, Niels Lassen Thorning, var præst. Moderen hed Ingeborg Marie født Engelstoft. Da Faderen døde tidlig (1813), tog morbroderen, professor Laurids Engelstoft (billedet herunder) i København, og hans fortræffelige hustru, der selv ingen børn havde, den 10-årige Christian Thorning til sig som deres barn, gav ham deres navn og deres fulde kærlighed. Herved åbnedes der en lys fremtid for det faderløse barn. I sine nye forældres hjem fandt han de heldigste betingelser for udvikling af de fortrinlige evner, hvormed han var udrustet. Sammen med Frederik Christian Holsten (død som stiftamtmand i Lolland-Falsters Stift) nød han privat undervisning, særlig af den fortrinlige lærer Jacob Brøgger Daugaard (død som biskop i Ribe), indtil han 1822 blev student med udmærkelse, hvilket resultat han også opnåede ved de senere af ham aflagte prøver.

Christian Thorning Engelstoft skrev sammen med H.C. Andersen, hvor der findes 18 breve til den kendte forfatter og 22 breve til Engelstoft

Professor Laurits Engelstoft, 1774-1851 (og morbror til Christian Thorning Engelstoft), dansk historiker. Engelstoft begejstredes for de borgerlige dannelsesidealer i Den Franske Revolution, og i Tanker om Nationalopdragelsen (1808) åbnede han også for en sprogdefineret og historisk betinget nationalfølelse. Hans Grundlinier til en Encyklopædie af de historiske og statistiske Videnskaber (1803) var påvirket af tysk teori og pegede med kravet om kritisk behandling og kunstnerisk fremstilling frem mod 1800-t.s historieskrivning. Desuden havde han væsentlig betydning for administrationen af de højere uddannelser.

22< 1908-1941 Kapellan & Sognepræst Jørgen Frederik Carstensen

 

født i Nørre Nissum den 19. januar 1871. Søn af sognepræst  Christian Matthäus Carstensen, født i 1839 på Christiansø viet til Sara Elisabeth Thomasen, Gamtofte sogn ved Assens (f. 1841) den 22. januar 1870. Faderen var kapellan i Dalum i 1866,  Bøvling i 1869, Sognepræst i Venø i 1869, Nørre Nissum i 1876 og Krogsbølle i 1886. Christian Matthâus Carstensen giftede sig året efter sin hustrus død i 1894 med XXXX.    Farfaderen var skolelærer på Christiansø (1837) og senere sognepræst Jørgen Frederik Carstensen (1805-1856)  i Sennels Kirke (1843) gift med Theodora Katrine Holm (1813-1877). Oldefaderen Christian Mathiæ Carstensen (død i 1837) gift med Johanne Bendixen (1765-1802) og var købmand i Tønder. Slægtsnavnet Matthäus stammer fra tipoldemoderen Anna Mathiae og Carstensen (1735-1766) er fra tipoldefaderen Carsten Ridlef Carstensen (1716-1790) som begge kom fra Møgeltønder. Hvis man går længere tilbage kan man komme tilbage til slutningen af 1200-tallet og til Jacob Skram, hvis efterslægt bl.a. tæller Peder Skram (1503-1581), kaldet ”Danmarks Vovehals”, dansk admiral, kendt for at have lagt navn til flere skibe.

 

J. F. Carstensen var først kapellan fra 1908 og til Birket igen blev selvstændig Kirke i 1914. Det vil sige, at han kunne fejre 25 års jubilæum ved sin afsked i 1841. Byggeriet af præstegården havde strakt sig over flere år, så da Carstensen og familie kunne flytte ind i december 1910. Om byggeriets afslutning står der følgende i Embedsbogen: ”Denne Beretning om Bygningens Tilblivelse blev oplæst, og derefter, indesluttet i en Beholder sammen med nogle Møntstykker, nedlagt i det sydvestlige Hjørne af Stuehuset. Res. Kap. Carstensen murede Rummet til under Bøn om Velsignelse over det grundlagte Hus, og man afsang Verset: ’lad det kendes Herre god, Huset her staar godt i Fod’ o s v. Tilstede var, foruden res. Kap. Carstensen med Hustru og Børn, Arkitekten og Bygmesteren, adskillige Haandværkere og Arbejdsmænd samt nogle af Sognets Beboere.”

 

Pastor Carstensen blev gift med Frederikke Petersen (28.10 1870-22.juni 1917) og de fik mindst fire børn (hvilket vi kunne læse om ved indflytningen til den nye præstegård). Jørgen Frederik Carstensen havde en bror Thomas Hvalsø Carstensen (f. 1875), der emigrerede  til USA i 1903, i 1910 boede han i Jacksonville, Florida og i Duval County, Florida i 1930 og da er han 55 år. Thomas Hvalsø Carstensen døde i 1942.

 

Jørgen Frederik Carstensen var gift med Frederikke Pedersen, f. 28. oktober 1871 i Korsebølle. Datter af forpagter Peter Johan Carl Christian Pedersen og Sofie Henriette Larsen.  De fik 4 børn:

 

1) Christian Carstensen, f. 9. maj 1900 i Korsebølle

2) Johan Carstensen, f. 21. juli 1901 i Korsebølle

3) Kai Carstensen, f. 26. marts 1905 i Korsebølle

4) Ebba Carstensen, f. 17. oktober 1909 i Birket

 

1941 - Jørgen Frederik Carstensen døde den 15. oktober 1941, 71 år gammel. Hans hustru døde 22. juni  1917 og begravet af hendes mand pastor Carstensen den 24. juni 1917, 46 år af brystkræft på Maribo Sygehus.

 

 

 

Jørgen Frederik Carstensen og hustru Frederikke Petersen er begravet i Birket Kirkegård og stenen har gravminde nr. 1. Pastoren døde den 15. oktober 1942. Frederikke døde tidligt som 47-årig i 1917.

 

Det var ikke nemt at finde pastor Carstensens familie, da Statens Arkiver har tastet eller skrevet en forkert dato: Den rigtige er selvfølgelig, som står på gravstenen: 19.1 1871. Mange har så fejlagtigt byttet om, da man jo ikke kan døbes før man er født. Herunder ses fra DDD Kirkebøger (Dansk Demografisk Database)

23< 1941-1954 Sognepræst Tage Lunn

 

Født 24. august 1911 i København (døbt den 21. oktober 1911) Lunn tog teologisk embedseksamen i 1935, og havde en stilling som hjælpepræst i Mariendals Kirke på Frederiksberg, Bethlehemskirken, København og Tårnby Kirke inden han i 1941 blev sognepræst i Birket. I 1954 blev han præst i Haslev og Freerslev på Sjælland, inden han og familien drog til Jylland, hvor han havde to præstegerninger: Øster Bjerregrav & Ålum Pastorat (Randers) og efter seks år som sognepræst i Skt. Lukas Kirke i Århus gik han på pension i 1978. Tage Lunn var tilknyttet Indre Mission og bidrog med artikler til bl.a. Indre Missions Tidende, hvor han var medarbejder fra 1964-1968 og i 1978 udgav han bogen ”Den Syvarmede Lysestage”

 

Tage Lunn var søn af Ridder af Dannebrog, cand.jur. Erik Lunn (1875-1948), kontorchef for Statsbanerne, gift med Margrethe ”Getty” Langkilde (datter af estatsråd William August Langkilde, ejer af godset Bramstrup og Hanne Schwartz). Tage Lunns farfar var premierløjtnant, artillerikaptajn og oberst Lauritz Christian Lunn (1842-1908) & ukendt. Han ejede Dyrehavegård og boede ved sin død på Strandboulevarden 27. Oldefaderen var godsejer Carl Frederik August Lunn (1808-1883) til Knabstrup. Oldefaderen var uddannet jurist og blev siden hen estatsråd og sidst tipoldefaderen William Knudsen Lunn som blev gift med først den ene datter og dernæst den anden datter af godsejer og advokat Peter Hersleb til Knabstrup. William Knudsen Lunn (f. 1775) blev Ridder af Dannebrog og havde en militærkarriere, der sluttede i 1828 som major.

 

Nedenstående artikel af Betty Nielsen, bragt i Efterårsfolderen 2011

 

Tage Lunn kom til Birket præstegård i 1941. Han var ungkarl og københavner og kendte derfor  ikke meget til livet på landet, men havde et godt humør. Menighedsrådet var lidt betænkelig, men det gik over al forventning. Præsten fik en husbestyrerinde. En dag kom han på besøg på en af gårdene i Torrig.  Konen var ved at bage pandekager. Præsten satte sig på høkassen og fik  en nybagt pandekage.

 

I 1948 skulle præsten have en ny husbestyrerinde. Hanna Frederikke Stryger Jensen (f.  10-8 1922 i Udby) søgte stillingen. Præsten spurgte: ” Kan De lave bladpølse frk. Jensen?”. Det kunne hun, og så blev hun antaget. Bladpølse består af  hele kogte grønkålsblade,  sødgrød med rosiner og mælkesovs. En klat grød lægges mellem 2 grønkålsblade og bliver stegt på panden, en lidt speciel egnsret.

Der var 10 værelser i præstegården med lige så mange kakkelovne, der skulle fyres op med tørv. Det var et strengt arbejde for den spinkle husbestyrerinde. Præsten fik 348 kr. pr. måned. Huslejen var 90 kr., og frk. Jensen skulle have 175 kr. pr. måned. Der var afsat 20 kr. pr. uge til husholdningen. Der var mange møder, og folk, der skulle tale med præsten fik altid kaffe og hjemmebagt kage, så det var lidt svært at få pengene til at slå til. Fritid var der ikke noget af. Frk. Jensen fik fri en time på sin fødselsdag! Da cyklede hun til Kragenæs og spiste is sammen med sin søster fra Torrig Købmandshandel, Inger Jacobsen. Præsten var blevet så glad for hende, at han i fødselsdagsgave gav hende et smykke med ”Tro, håb og kærlighed”. Deres forlovelse blev deklareret hos pastor Keidings i Købelev. Hanna Jensen var vokset op på Lehnshøj i Købelev, så det var naturligt, at de blev gift i hendes hjemsogn. Det skete 11/9 1948. Bryllupsfesten stod hos en søster og svoger i Sandby, Sine og Vilhelm Dideriksen, der året efter købte Kroghsminde i Torrig. (Bettys forældre)

De første år i præstegården var der en ged, der skulle malkes. Der blev indlagt vand og lavet badeværelse. Ellers var der en pumpe uden for huset.  Efterhånden blev der også indlagt centralvarme. Tage Lunn var nærmest højkirkelig. Han ville gerne bruge en hvid messeskjorte, en alba, men det  ville menigheden ikke have.  De adopterede  Erik og Bente, så nu var der en familie i præstegården. Efter at have været præst i Birket i 14 år, fik Tage Lunn embede i Haslev, og der blev holdt afskedsfest for dem.

 

Præstegården (herunder) i Lindet som den så ud på sognekortet fra midten af 30`erne

Tage Lunn var præst i 14 år fra 1941 - 1955.

Sankt Lukas Kirke på Ingerslevs Boulevard i Aarhus er opført 1921-1926; krypten blev taget i brug i 1923 mens kirken blev indviet i 1926. .

Tage Lunn startede som ung som hjælpepræst i tre kirker i Københavns området og sluttede som sognepræst i Sankt Lukas Kirken i Århus

 

Mariendals Kirke på Frederiksberg

Pastor Lunn og Hanne Jensen holdt Forlovelsesgilde hos pastor Keidings i Købelev

Hanna & Tage blev viet den 11. september 1948 i Købelev Kirke.

 

Tage Lunn døde for 8 år siden og blev 90 år, mens Hanne stadig er i live (89 år) og bor på plejehjem i Århus.

Pastor Ingvard Ole Gotlkjær blev valgt som Tage Lunns efterfølger i 1955…..

Købelev Kirke hvor Hanne & Tage Lund blev gift i 1948…..

Tage Lunns far cand.jur. Erik Lunn boede ved sin død i Hardangergade 4-2, København

Se også Danmarks Kirker

af National Museet

 

Birket Kirke

 

 

Præstegården i 1952

   Forside:       Om Arkivet:      Sidste Nyt:        Artikler:    Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt               

Historikeren Povl Engelstoft (1886-1961) (søn af pastor Engelstoft,  fik et meget alsidigt fagligt virke. Hans foretrukne område var Danmarks historie i anden halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af det 20. århundrede. I 1927-33 var han medarbejder ved det banebrydende Institut for historie og samfundsøkonomi, hvor han medvirkede ved udarbejdelsen af en række socialhistoriske værker. Han var gennem en menneskealder engageret i redaktionen af forskellige kildeudgaver og leksikale værker, hvor hans vigtigste indsats var den myndige redaktion af „Dansk Biografisk Leksikon", 2. udg. (1933-44). .

Pastor Engelstoft virkede i Birket fra 1899 til han gik af i 1912 af helbredsmæssige  årsager. Han døde den 12.4 1914….

Pastor Carstensen som ung kapellan i Birket, 32 år senere gik han på pension i 1941. Carstensen døde året efter som 71-årig den 15. oktober…..

Vi kender ikke navnene på pastor Carstensens børn, men hvis han har haft sønner, så kunne en søn have heddet Christian Matthäus Car-stensen, ligesom hans far og oldefar. I  Elevforeningens årsskrift fra 1939 fra Horslunde Realskole ser man navnet: Christian Matthäus Carstensen (f. 9.5 1900) forlod skolen .

5